Sådan beskytter du dig mod identitetstyveri

Log ud af offentlige computere, når du er færdig med at bruge dem

Logger du ind på tjenester som sociale medier, din bank eller det offentlige på en computer, der ikke er din egen og beskyttet med en kode, kun du kender, så vær særligt opmærksom på, at du får logget ud af alle tjenester og lukker alle browservinduer, når du er færdig med at bruge computeren. 

 

Du kan som en ekstra sikkerhed også fjerne cookies, når du er færdig med at bruge en offentlig computer. 

 

 

Vær forsigtig med at dele personlige oplysninger

Du bør aldrig dele personlige oplysninger, oplysninger om dine bankkonti, dit CPR-nummer eller koder til netsider, medmindre du selv har taget initiativ til at gøre det for eksempel i forbindelse med sikker kommunikation med din bank eller det offentlige.

Du skal altså være yderst forsigtig med at give oplysninger videre, hvis andre tager initiativ til at bede om oplysninger om konti, koder eller CPR-nummer over:

- Telefon

- Mail

- Internetsider

Skal du afgive personhenførbare oplysninger, bør du sikre dig, at det sker over en sikker og krypteret netforbindelse. Det kan du blandt andet se, hvis der er en hængelås i adresselinjen i din browser.

Hold koder og kort adskilt

Du bør ikke have dine betalingskort og dine koder samlet i pungen. Når koder og kort opbevares sammen, bliver det forholdsvis nemt at misbruge dine kort. 

 

Hold jævnligt øje med dine transaktioner på dine konti, og reager straks, når du opdager, at noget er mistænkeligt. 

 

Billed-ID som pas og kørekort er særligt attraktivt for tyve at få fat i. Hvis du ikke skal bruge billed-ID, kan du lade det ligge hjemme. Hav heller ikke dit papkort med NemID-koder liggende i pungen eller i din taske - og tag aldrig billeder af kortet med din mobil. 

 

Kreditadvarsel

Har du mistanke om, at din identitet kan være stjålet, kan du i CPR-registeret lave en markering om, at du ønsker at advare mod, at der ydes lån og kreditter i dit navn. Markeringen er et tydeligt signal til virksomheder om, at de skal være særligt opmærksomme i forbindelse med kontrol af identiteten på den, der skal have et lån eller en kredit. 

 

Virksomheder, der yder eksempelvis lån, kredit og afbetalingsaftaler, kan slå op i registeret, før de yder lånet, for at se, om det CPR-nummer, der er knyttet til lånet, har en markering. 

 

Det er ikke obligatorisk for banker og lånevirksomheder at tjekke for markeringer og kreditadvarsler i CPR-registeret, men virksomheden har også en interesse i, at der kun gives lån eller kredit til den rigtige person. 

 

Læs mere om kreditadvarsler

 

Adgangskode på mobilen

Du har mange personlige oplysninger på din mobiltelefon, og derfor er en mobil attraktiv for identitetstyve at få fat i. 

 

Sørg for, at du har en adgangskode på din mobil. Har mobilen fingeraftrykslæser, så sørg for, at der skal bruges fingeraftryk for at logge ind. 

 

Gem i øvrigt aldrig billeder af NemID-kortet eller forskellige kontonumre, pinkoder eller andre følsomme oplysninger på din mobil. 

 

 

Reager, hvis pas og sygesikringskort ikke når frem

Generelt er det sikkert at få sendt pas, kørekort og betalingskort med posten, men modtager du mod forventning ikke de kort, du har bestilt, eller modtager du pludseligt kort, du ikke selv har bestilt, skal du altid rette henvendelse til den myndighed, der har sendt/burde sende kortene til dig. 

 

Pas på med dit affald

Mange breve indeholder personlige oplysninger som CPR-numre og kontonummer. 

 

Når du skal smide papirer ud, som indeholder vigtige oplysninger, du ikke vil dele med fremmede, så sørg for at strege oplysningerne ud med en tusch. Du kan også klippe papiret over lige der, hvor oplysningerne står, så personnummeret står på to stykker papir i affaldsspanden. 

 

Smid papirer med følsomme oplysninger i husholdningsaffaldet, der skal til forbrænding, i stedet for at smide breve fra banken, lønsedler og andre fortrolige papirer til genbrug. 

 

Klip også altid sygeskringskort, pas og betalingskort i stykker. 

Tjek, at netbutikken ikke er en falsk netbutik

Når du færdes på nettet, afgiver du mange oplysninger om dig selv. Oplysninger, som identitetstyven kan bruge. 

 

Nogle identitetstyve indsamler oplysninger ved at lokke dig til at handle i falske netbutikker. Når du vil handle, indtaster du nemlig både adresse og betalingskortoplysninger. 

 

Tjek, at du kun afgiver personfølsomme oplysninger på sikrede sider, og tjek, om netbutikken virker ægte nok. 

 

Samvirkes tips til at se, om en netbutik er ægte

 

Brug tofaktorgodkendelser

Et af de bedste råd om, hvordan du beskytter dig mod, at andre overtager din identitet, er at slå tofaktorgodkendelser til alle de steder, du kan. En tofaktorgodkendelse er en slags dobbelt login, hvor du ud over at skulle taste din kode også skal indtaste en kode, der kommer på sms eller på den skærm, du har forudindstillet tjenesten til. 

 

Gmail, Facebook, Microsoft og din smartphone er bare nogle af de steder, du kan bruge tofaktorgodkendelse. 

 

På mange betalingskort er det også muligt at få tofaktorgodkendelse, så du skal indtaste en pinkode, der sendes til din mobil, hvis der bliver betalt større beløb med et af dine betalingskort. På den måde kan man kun betale med dit kort, hvis man på samme tid har både betalingskortet og din mobil samtidigt. 

 

Pas på din computer

Nogle identitetstyve forsøger at komme ind på din computer via internettet. Derfor er det vigtigt, at du beskytter din computer og din netadgang godt. 

 

- Sørg for at have et antivirusprogram og en firewall på din computer - og sørg for at opdatere programmerne jævnligt

- Hav kode på dit trådløse internet derhjemme

- Kobl dig kun på sikrede wifi-net, altså net, hvor du skal have en kode. Tjek, at du kobler dig op på det rigtige net. Nogle identitetstyve laver netværk, der har navne, der ligger tæt op ad sikrede, offentlige netværk på eksempelvis cafeer og i lufthavne

- Hav kode på din computer, så fremmede ikke kan komme ind på den, hvis du glemmer computeren et sted, eller hvis den bliver stjålet