Buræggene er på retur. Men selvom de stort set ikke længere er til at finde i supermarkedernes køledisk, gemmer de sig rundtomkring på butikshylderne i form af forarbejdede fødevarer. Her får du 10 fødevarer, der ofte indeholder buræg, hvis de ikke er økologiske eller markeret med »æg fra fritgående høns«.
Dressinger
Saucer og dressinger lavet med æg, f.eks. mayonnaise og remoulade, kan indeholde buræg.
Brød
Er der æg på indholdsfortegnelsen på brødet, kan det sagtens være buræg.
Pasta
Pastaskruer, spaghetti, nudler og lignende kan være lavet på buræg.
Rødvin
Det lyder måske mærkeligt, at der kan være buræg i din rødvin, og det er da også kun en lille del af ægget, der er tale om. Når man fremstiller vin, bruger man ofte enzymer som en del af produktionen, og disse enzymer kan være baseret på æg. Hvis rødvinen indeholder æg, er det et lovkrav, at det står på etiketten.
Is
Din yndlingsflødeis kan sagtens indeholde buræg.
Kiks og kager
Kiks og kager er nogle af de varer, der ofte bliver lavet på buræg.
Flødeboller
Æggehviderne i flødebolleskummet kan stamme fra buræg.
Koldskål
Spiser du koldskål med tykmælk og æg? Så spiser du måske koldskål med tykmælk og buræg.
Færdigretter
Springer du madlavningen over og snupper en færdigret, får du muligvis buræg med i købet.
Leverpostej
Også den gamle klassiker leverpostejen kan være lavet på buræg.
ANNONCE
ANNONCE
Kilder: Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landsbrugsdyr og fjerkræ i Dyrenes Beskyttelse, og Karin Frøidt, tidligere kvalitetschef i Coop.