Tortilla med courgette og svampe
FROKOST

Tortilla med courgette og svampe

Den spanske æggekage er god og mættende med kartofler og svampe, men kan tilføjes ekstra fylde med lidt kød (fx skinke eller kylling) eller kogte bælgfrugter i stedet for svampe.
  • 4 Personer

Ingredienser

0.5 dl. olivenolie
2 bagekartofler i små tern
1 stk. løg i tern
2 stk. fed hvidløg i tynde skiver
1 stk. courgette i tynde skiver
100 g bøgehatte friske (evt. markchampignon)
8 stk. æg str. M/L
0.75 tsk. fint salt
lidt peber


Sådan gør du

  1. 1
    Tænd ovnen på 200/185° varmluft. Varm halvdelen af olien på en pande, og steg kartofler, løg og hvidløg over medium varme i ca. 8 min., til det begynder at være mørt. Det skal ikke tage farve, blot simre stille og roligt i olien.  
  2. 2
    Tilsæt courgette og svampe på panden, og lad dem stege med 4-5 min.  
  3. 3
    Pisk æg, salt og peber sammen. Hæld kartoffelblandingen i æggemassen, og kassér overskydende olie fra panden.  
  4. 4
    Varm resten af olien på panden, og hæld æggemassen med grøntsagerne i. Lad tortillaen stege over medium varme et par minutter. Sæt den herefter i ovnen i ca. 25 min., til den er gylden. Drys med brøndkarse, og server tortillaen lun med salat og brød.