Sprøde fiskefileter med ristet bladgrønt og yoghurt
SNACKS OG TILBEHøR

Sprøde fiskefileter med ristet bladgrønt og yoghurt

Vidste du, at man kan panere fisk i Maizena? Det gør fisken utrolig sprød og lækker, og sammen med kål og yoghurtdressing har du en dejlig sommerret til de lyse aftener.
  • 4 Personer
  • 25 Minutes

Ingredienser

500 g filet af rødspætte, skrubbe eller ising eller fisk fra torskefamilien
lidt Maizena
1 l. neutral olie
4 stk. bok choy (grønkål, spinat eller andet bladgrønt)
lidt olie
lidt basilikum
lidt chili
2 dl. yoghurt 10 %
1 stk. citron
- chiliflager (Hold evt. igen med chili, hvis der er børn om bordet)
lidt salt og sort peber

Sådan gør du

  1. 1
    Vask og fjern kålen fra stokken, tør.
  2. 2
    Drys fiskefileterne med lidt salt og vend dem i maizena.
  3. 3
    Fiskefileterne steges i olie, friturestyle, til de er gyldne. Drypper af på køkkenrulle og drysses med fint salt.
  4. 4
    Når du er klar til at spise, rister du kålen i lidt olie på en stegepande og smager til med salt, peber. Drysses evt. med lidt basilikum og chili ved servering.
  5. 5
    Spis fiskefileter og kål med yoghurt toppet med revet citronskal og chiliflager.