Salted brownie med dulce de leche (mælkekaramel)

Brownie er godt. Bacon er godt. Her fusioneres de to ingredienser til en fuldendt kage, hvor det søde og det salte er i fin balance.
Salted brownie med dulce de leche (mælkekaramel)
  • 12 Personer
  • 60 Minutes

Ingredienser

1 dåse kondenseret mælk
100 g smør
2 stk æg
3 dl. sukker
1.5 dl. hvedemel
4 spsk. kakao
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
100 g salte, ristede peanuts
1 pakke bacon i skiver
- Rasp + ekstra smør/fedtspray til formen

Sådan gør du

  1. 1.Tag en lille gryde og kom den lille dåse med kondenseret mælk heri. Fyld op og dæk helt til med vand. Sæt gryden på komfuret og kog dåsen i vandet 1,5-2 timer. Du skal måske fylde vand på undervejs, så dåsen er nogenlunde dækket.
  2. 2.Lad dåsen køle af, inden du stiller den i køleskabet. Den bør afkøle et halvt til et helt døgn.
  3. 3.Skær bacon ud i meget små firkanter, og steg baconen gylden. Lad den stegte bacon tørre på et stykke køkkenrulle.
  4. 4.Smelt smørret. Pisk æg og sukker tykt.
  5. 5.Bland de tørre ingredienser sammen, inden du hælder dem i æggesnapsen og pisker.
  6. 6.Hak peanuts lidt groft og kom halvdelen i dejen sammen med den stegte bacon. Kom nu det smeltede smør i og pisk sammen.
  7. 7.Smør en lille rund form (15 cm) og drys rasp i bunden. Så slipper kagen bedre, når den er bagt. Hæld den overskydende rasp ud af formen.
  8. 8.Kom dejen i formen og drys resten af dine peanuts over. Bag kagen 30 min. ved 175C.
  9. 9.Lad kagen køle lidt af åben dåsen med kondenseret mælk, og smør karamellen ud over kagen.
Se, hvad vi ellers skriver om: #passer til sæsonen og #dessert