Quinoapandekager med rejer
AFTENSMAD

Quinoapandekager med rejer

Små, lækre madpandekager med masser af smag og sundt fyld. Pandekagerne er også glimrende kolde i næste dags madpakke, så steg gerne ekstra, når du er i gang.
  • 4 Personer

Dej

2 stk. æg store æg
4 spsk. fuldkornsmel
4 dl. kogt quinoa
1 knsp. salt
2 dl. vand ca. 2 dl
- olie til stegning

Topping

400 g rå rejer Eller kogte rejer
- olie til stegning
2 fed Hvidløg (fed)
0.5 tsk. fiskesauce
2 stk. gulerødder
200 g sukkerærter
1 stk. mango
lidt mynte
2 stk. lime

Sådan gør du

  1. 1
    Rør æg og mel sammen i en skål. Tilføj quinoa, salt og halvdelen af vandet.
  2. 2
    Lad dejen stå og samle sig i 20 minutter. Juster konsistensen med vand til sidst – den skal være tykkere end klassisk pandekagedej. Steg 8 små pandekager. OBS! Dejen hænger ikke lige så godt sammen som en traditionel pandekagedej. Derfor er store pandekager ikke en mulighed.
  3. 3
    Svits rejerne i olie og hvidløg og tag op. Dryp fishsauce henover.
  4. 4
    Snit gulerødder og sukkerærter fint og svits på panden. Skær mango i tynde både og vend med de varme grøntsager.
  5. 5
    Server pandekagerne med rejer, grøntsager, mynte og lidt limesaft