Pærekage til mange
Lav en pærekage til skolefest eller til fredagskagen på arbejdet – den er nem og smager vidunderligt at pære og nødder.

- 12 Personer
Ingredienser
225 g | smør |
3 dl. | sukker |
4 stk | store æg |
3 dl. | hvedemel |
3 dl. | rugmel |
1 spsk. | vaniljesukker |
1 spsk. | bagepulver |
3 dl. | Stærk kaffe |
1 stk. | reven skal af øko-citron |
3 stk | pærer |
2 dl. | hasselnødder |
Glasur
2 dl. | flormelis |
1 spsk. | piskefløde |
lidt | vand |
Drys
- | hvid chokolade revet |
- | flormelis |
Sådan gør du
- 1.Sæt ovnen på 175 grader. Beklæd en bradepande med bagepapir (vi har brugt en på 26x36 cm).
- 2.Rør smør og sukker sammen. Tilsæt et æg ad gangen.
- 3.Bland de tørre ingredienser sammen, og vend i. Rør kaffe og citronskal i.
- 4.Spred dejen ud. Skær pærer i 12 stykker, og stik ned i dejen.
- 5.Hak hasselnødderne groft, og spred dem ud på dejen.
- 6.Bag kagen i cirka 40 minutter. Afkøl kagen på en rist.
- 7.Rør flormelis med fløde, og juster konsistensen med vand. Dekorer kagen: Drys med hvid chokolade og lidt flormelis.
Tip!
Sådan hakker du nemt hasselnødder: Kom nødderne i en plastikpose. Læg posen på køkkenbordet, og rul hen over den med en kagerulle et par gange.
Se, hvad vi ellers skriver om: #snacks og tilbehør,
#dessert,
#gæstemad og fest og #snack ordentligt