Mandelsmåkager
Kagerne kan holde sig i mindst 1 uge. Jeg opbevarer dem i en bøtte med flormelis ved stuetemperatur.
Opskriften giver ca. 20 småkager

- 0 Personer
Ingredienser
125 g | blødt smør |
75 g | flormelis |
1 tsk. | fint revet citronskal |
150 g | mel |
100 g | hakkede mandler fint hakkede |
50 g | grofthakkede soltørrede tranebær |
nip | salt |
100 g | flormelis |
Sådan gør du
- 1.Pisk sukker og smør luftigt med en elpisker. Tilsæt citronskal og rør mel, hakkede mandler, tranebær og salt i.
- 2.Rør, til dejen har samlet sig.Saml dejen til en kugle, og pak den ind i film. Lad den hvile i køleskabet i 1 time.
- 3.Varm ovnen til 165 grader. Tril små kugler på størrelse med 2-krone og bag dem på bagepapir i den forvarmede ovn ved 165 grader, til de er gennembagte, det tager 15-20 minutter.
- 4.Tril de varme kager i flormelis, og lad dem afkøle på rist. Tril endnu en gang i flormelis, når de er helt afkølede.
Se, hvad vi ellers skriver om: #passer til sæsonen,
#snacks og tilbehør,
#dessert og #få ingredienser