Kylling i karry med grøntsager og laurbærblade
- 4 Personer
- 60 Minutes
Kød
8 stk. | kyllingelår Du kan bruge underlår, overlår eller erstatte med 1 hel kylling |
200 g | suppeurt |
2 stk. | laurbærblade |
10 stk. | hele peberkorn |
Sovs
40 g | smør |
2 spsk. | karry |
100 g | løg finthakket |
6 spsk. | hvedemel |
3 dl. | fond/bouillon brug gerne suppen fra kyllingen |
4 dl. | mælk |
300 g | grønt blandet grønt, for eksempel squash i små tern, bønnespirer, fintsnittet kål eller spinat |
- | evt. salt og peber |
- | sukker et nip |
- | æbleeddike eller limesaft |
2 fed | hvidløg |
Sådan gør du
-
1Kom kyllingelår, suppegrønt, laurbærblade, peberkorn i en gryde, og dæk det med vand. Sæt gryden over høj varme, og bring den i kog. Skru ned på middel varme, og lad den simre uden låg i ca. 30 min. (ca.1 ½ time, hvis du bruger en hel kylling).
-
2Tag lårene op, og pil kødet af. Si suppen, og kog den ind over høj varme, imens du starter på sovsen.
-
3Smelt smørret i en gryde over middel varme. Tilsæt karry, løg og hvidløg og steg det mørt i et par minutter. Tilsæt melet under omrøring, til det er rørt ud til en tyk dej uden klumper.
-
4Lad melet stege under omrøring i 2-3 min. Tilsæt væsken lidt ad gangen og under kraftig omrøring for at undgå klumper, og bring sovsen i kog. Lad sovsen simre under omrøring, over svag varme. Tilsæt grøntsager, og lad dem simre, til sovsen er tyk (ca. 5 min.). Smag til med salt, peber, sukker og eddike.
-
5Tilsæt kyllingekød, og lad det simre, til det hele er gennemvarmet.
Tip!
Du kan smage sovs til med mange forskellige ingredienser: Smag til med surt, sødt, salt, bittert og umami: Ribsgele eller sød tranebærsaft giver sødme, syre og bitterhed, sherryeddike, balsamico, æbleeddike eller hvidvinseddike giver syre, soyasovs giver umami og salt.