Kylling i karry med Carolina Reaper
AFTENSMAD

Kylling i karry med Carolina Reaper

Carolina Reaper er verdens verdens stærkeste chili, og den var tæt på at gøre det af med Bubber i chilismagningen, der er set af næsten 2 millioner på YouTube. Opskriften på denne stærke kylling i karry er fra bogen "Den er go´i ørerne"
  • 4 Personer
  • 60 Minutes

Kyllingeoverlår

8 stk Kyllingeoverlår uden rygben
1 stk. Smagsneutral olie til stegning, fx solsikkeolie
1 stk. salt og friskkværnet peber

Karrysauce

2 stk løg
1 dl. Smagsneutral olie, fx solsikkeolie
4 fed hvidløg
100 g Hele mandler
2 spsk. Madraskarry af god kvalitet
1 stk. Carolina Reaper eller 1/4 spsk. stærkt chilipulver
4 dl. kokosmælk
5 dl. piske-fløde
1 stk. limesaft
1 stk. salt

Ris

400 g basmatiris
8 dl. hønsebouillon

Tilbehør

10 stilke koriander

Sådan gør du

  1. 1
    Krydr overlårene med salt og peber, og sæt dem koldt i 30 minutter. Lav derefter karrysaucen.
  2. 2
    Når saucen er tilberedt, så varm olien op i en dyb pande, og brun lårene gyldne med skindsiden nedad. Vend lårene, tilsæt hønsebouillonen, og kog op.
  3. 3
    Lad det herefter simre i ca. 35-40 minutter, til kødet er ved at falde fra benet. Tag forsigtigt lårene op, og sæt dem til side. Gem suppen til at koge risene i.
  4. 4
    Skær løgene i tynde skiver, og sauter dem i olie i en gryde.
  5. 5
    Skær chilien på langs, skrab frøene ud, og hak chilikødet fint. Hak hvidløgene fint, og tilsæt dem sammen med de hele mandler, karry og den friske chili eller chilipulver. Sauter videre i ca. 10 minutter under omrøring. Skru ned, hvis varmen bliver for kraftig, og fortsæt med at røre.
  6. 6
    Tilsæt kokosmælk og fløde, og lad det koge i ca. 5 minutter. Blend derefter med en stavblender, til saucen er glat. Smag til med frisk limesaft og salt.
  7. 7
    Skyl risene grundigt i koldt vand. Kom ris og 8 dl bouillon samt lidt salt i en gryde, og lad risen koge i 12 minutter. Lad dem trække i 10 minutter under låg.
  8. 8
    Varm forsigtigt kyllingelårene op i karrysaucen. Anret derefter kyllingen i et dybt fad, og drys med fintsnittede korianderblade. Server risen i en skål.