Kikærtecurry
- 4 Personer
- 45 Minutes
Ingredienser
1 stk. | løg |
4 fed | hvidløg |
15 g | frisk ingefær |
2 spsk. | olivenolie |
1 spsk. | garam masala |
1 tsk. | gurkemeje tørret |
480 g | kikærter (kogte) |
200 g | blomkål |
2 dåser | kokosmælk |
2 dl. | grøntsagsfond |
1 stk. | lime, saft |
200 g | grønne bønner eller edamamebønner, frosne |
1 bundt | koriander |
Sådan gør du
-
1Pil og hak løg og hvidløg. Skræl og hak ingefæren. Varm olie op i en stor gryde, og tilsæt løg, hvidløg og ingefær. Krydr med salt og peber, og lad det svitse i 3-4 minutter, indtil løgene bliver skinnende og en anelse brune i kanten. Tilsæt herefter garam masala, gurkemeje og kikærter, og svits videre i 4-5 minutter, indtil kik-ærterne tager en smule farve. Tilsæt nu små stykker af blomkål, og krydr med salt og peber. Hæld kokosmælk og fond på, og lad retten småsimre i cirka 35 minutter – rør undervejs. Tilsæt til sidst limesaft, bønner og hakket koriander. Smag til med salt og peber og evt. en anelse chili.
-
2Retten kan spises, som den er, eller sammen med f.eks. fladbrød. For lidt ekstra knas kan der drysses ristede, hakkede cashewnødder på toppen.
Tip!
Som mange andre gryderetter smager den faktisk bedre dagen efter, når smagene har udviklet sig. Retten kan også fryses.