Islagkage
DESSERT

Islagkage

Blød og cremet flødeis med nutella og sprød bund af nødder og kiks. Simpel at lave, men imponerende på bordet, når noget skal fejres, eller der er gæster i huset!
  • 6 Personer

Ingredienser

75 g havre,- vanilje,- eller kakaokiks
50 g hakkede hasselnødder
65 g smør Smelt inden brug
2 spsk. brun farin eller muscovadosukker
1 nip salt
3 stk. æggeblommer
2 spsk. rørsukker
1.5 spsk. mørk sirup
1 nip flagesalt
4 spsk. nutella Anden chokolade kan også bruges
2.5 dl. coop piskefløde
2 tsk. kakaopulver
0.5 dl. mælk

Pynt

- mælkechokolade, smeltet/tempereret
- blåbær
- hakkede hasselnødder

Sådan gør du

  1. 1
    Kom kiks og nødder i en frysepose, og knus dem med en kagerulle. Bland dem med det smeltede smør, farin og salt. Pres blandingen ud i bunden af en 18-20 cm springform, og lad den trække 10-15 min.
  2. 2
    Pisk æggeblommerne sammen med sukker og sirup, til massen er lys og luftig, ca. 3-4 min. Rør salt, Nutella og kakao i.
  3. 3
    Pisk fløden til blødt, let skum – det er vigtigt ikke at overpiske den, så får du små fedtklumper i isen, og den bliver ikke så ensartet, blød og cremet.  
  4. 4
    Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen og herefter mælken. Smag evt. til med ekstra kakao.  
  5. 5
    Hæld ismassen over kiksebunden, og sæt den herefter i fryseren natten over. 
  6. 6
    Tag den ud ca. 20 min. inden servering.