Edamame-tempura med sushiris
Den japanske måde at servere grøntsager på, i tempuradej, kommer her edamamebønner til gode. Vi serverer de sprøde bønnepakker sammen med hele, lune edamamebønner, sushiris og dipsauce med soja og chili.

- 4 Personer
Sushi ris
160 g | sushiris |
2.5 dl. | vand |
2 spsk. | riseddike |
1 spsk. | sukker |
0.5 tsk. | salt |
2 spsk. | sesamfrø |
Bønner og dej
300 g | edamamebønner optøede og i bælg |
300 g | edamamebønner optøede og pillede |
8 dl. | fritureolie |
1 stk. | æggeblomme |
2.5 dl. | koldt vand |
2.5 dl. | hvedemel |
Tilbehør
2 dl. | soyasauce |
2 tsk. | wasabi |
2 tsk. | chiliflager |
lidt | forårsløg snittet |
1 stk. | hjertesalat |
Sådan gør du
- 1.Kom ris og vand i en gryde, og kog i 12 minutter.
- 2.Lad risen trække under låg i 5 min.
- 3.Bland risvineddike, sukker og salt, og rør i den kogte ris.
- 4.Varm olien i en gryde.
- 5.Pisk æggeblommen med det iskolde vand i en skål.
- 6.Tilsæt melet, og pisk sammen.
- 7.Kom en spiseske af bønnerne uden bælg ned i dejen, og løft straks op med en bred gaffel eller minisigte.
- 8.Kom bønner med dej om i den varme olie, og lad dejen blive gylden. Tag op med hulske, og afdryp på køkkenrulle.
- 9.Gentag med resten.
- 10.Bland soja sammen og smag til.
- 11.Hæld kogene vand over edamamebønnerne i bælg og lad dem trække kortvarigt.
- 12.Server tempura med ris, salat og et drys sesam. Server dipsauce til både bønner og tempura.
Tip!
Japansk måde at servere grøntsager på – sprødstegt i tynd dej. Dejen er også god til svampe.