Parfait er is uden ismaskine, men massen kan selvfølgelig sagtens røres i en ismaskine, hvis du ønsker en mere luftig konsistens. Vi laver parfait med chokolade, men du kan putte lige det, du ønsker, i grundopskriften.
8 Personer
Ingredienser
120 g
75% chokolade
4 stk.
æggeblommer
1 dl
sukker
5 dl
piskefløde
-
frysetørrede solbær
ANNONCE
Sådan gør du
1
Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den i vandbad eller mikroovn.
2
Afkøl chokoladen.
3
Kom æggeblommer og sukker i en skål, og pisk dem sammen.
4
Hæld lidt ad gangen af chokoladen i æggemassen, imens du rører.
5
Æggeblommer er varmefølsomme, så husk, at chokoladen ikke må være for varm.
6
Pisk fløden til let skum, og vend de to ting sammen.
7
Skyld den form, du vil bruge i vand. Hæld vandet fra, og brug film som for i formen.
8
Kom massen heri, og dæk parfaiten med film.
9
Frys parfaiten i tre timer eller længere.
10
Stil parfaiten i køleskab i 45 minutter, før den skal serveres.