Appelsinsorbet med kandiseret appelsin og hindbær
Syre og sødme går op i en højere enhed i denne skønne dessert, der helt sikkert vil imponere dine gæsters smagsløg. De kandiserede appelsiner smager også lækkert dyppet i smeltet mørk chokolade.

- 4 Personer
Sorbet
130 g | sukker |
150 ml. | vand |
5 dl. | friskpresset appelsinjuice |
Kandiserede appelsiner
250 g | sukker |
0.25 l. | vand |
2 stk | appelsiner Økologiske |
300 g | hindbær Brug frosne hindbær |
2 spsk. | rom |
Drys
lidt | hvid chokolade |
Sådan gør du
- 1.Kom sukker og vand i en gryde og lad simre i et par minutter. Afkøl helt.
- 2.Bland sukkervandet med appelsinjuice. Rør blandingen cirka 20 minutter i en ismaskine eller sæt den i fryseren i cirka 5 timer. Pisk igennem en gang imellem, indtil sorbeten er fast og formbar.
- 3.Sæt ovnen på 140 grader.
- 4.Kom sukker og vand i en gryde og lad simre i 5 minutter.
- 5.Skær appelsinerne i tynde skiver og lad simre i sukkerblandingen i et par minutter. Tag gryden fra komfuret. Tag appelsinskiverne op og læg på en bradepande med bagepapir.
- 6.Sæt i ovnen i cirka 35 minutter. Tag ud og afkøl.
- 7.Optø hindbær og smag til med rom. Servér sorbetkugler med kandiseret appelsin, hindbær og lidt hvid chokolade.