Appelsinsild med græskarpure og syltet fennikel
FROKOST

Appelsinsild med græskarpure og syltet fennikel

Lav en lækker sildemad med varme toner af appelsin og bløde toppe af pureret græskar. Sildemadden passer supergodt til både jul og påske - og måske får du lyst til at lave den til dig selv en helt almindelig søndag. 
  • 2 Personer

Appelsinsild

2 stk. marinerede sildefileter
1 stk. appelsin (øko), skal og saft stor
30 g honning
50 g sukker
100 g eddike
2 stk. laurbærblade
5 stk. fennikelfrø
4 stk. sorte peberkorn

Græskarpure

200 g hokkaido
- citronsaft
- salt
- peber


Creme fraiche

100 g creme fraiche 38%
- citronsaft
- salt

Syltet fennikel

0.5 stk. fennikel
- sukker
- eddike

Æbletern

0.5 g 
æble
- citronsaft

Boghvedeflager

1 dl. boghvede gryn
4 dl. vand
0.5 tsk. salt
10 g smør

Sådan gør du

  1. 1
    Alle ingredienser (på nær silden) koges op og simrer i 10-15 min. Afkøles fuldstændig, og hældes nu over silden. 
  2. 2
    Bag græskarret ved 160 C i ca. 40 min. Blend og smag til med citronsaft, salt og peber. Hvis pureen er for tyk, tilsat da en smule vand
  3. 3
    Pisk creme fraiche tyk (ligesom når man pisker flødeskum). Smag til med citronsaft og salt
  4. 4
    Skær fennikel i tern og overhæld med varm syltelage lavet af lige dele sukker og eddike.
  5. 5
    Skær æblerne i fine tern og vend i citronsaft, så de ikke bliver brune.
  6. 6
    Kog alle ingredienserne til boghvedeflagerne sammen til en tyk grød (pas på at den ikke brænder på til sidst). Når grynene er møre, blendes de med en stavblender, og grøden smøres ud på en bageplade med bagepapir i et MEGET tyndt lag. Bag ved 150 C i ca. 40 min. Anret først silden på brødet derefter pure, creme fraiche, æble, fennikel og til slut boghvedeflager og brøndkarse. Husk at duppe silden tør, inden den lægges på brødet.