Redaktionen anbefaler
![](/sites/default/files/styles/16_9_xsmall/public/2024-05/Tom-pillepakke.jpg.jpeg?itok=mH81uGu4)
![Ældre mand med gråt skæg sorterer papaffald](/sites/default/files/styles/16_9_xsmall/public/2024-07/Mand-sorterer-pap.jpg.jpeg?itok=VBCKCY5S)
![](/sites/default/files/styles/16_9_xsmall/public/2023-02/Blaa-st%C3%B8vsuger-p%C3%A5-tr%C3%A6gulv.jpg.jpeg?itok=WvElhEwm)
![](/sites/default/files/styles/16_9_xsmall/public/2021-10/Str%C3%B8mpef%C3%B8dder_under_dynen_0.jpg.jpeg?itok=WRG3PsPM)
![](/sites/default/files/styles/16_9_xsmall/public/migrated/sa/salat_2.jpg.jpeg?itok=vFAZdjCJ)
![](/sites/default/files/styles/16_9_xsmall/public/2018-11/1280nordlys.jpg.jpeg?itok=XzOid2hM)
Fra 7 år - både til drenge og piger
Læsningen bliver lettere og mere logisk for børnene, når begynderlæsere udelukkende præsenteres for såkaldt lydrette ord, altså ord der staves, som de siges.
Lydret PS benytter dette princip, og de mange illustrationer i bøgerne udbygger historiernes univers og støtter børnene i læsningen.
Serien om Emil og Luna eller Silas og Nanna er god til at fange børnene med små historier, som de gider læse.
Forfatter: Jørgen Jensen
Forlag: Alinea
Omkring ti år, mest til drenge
I en blanding af billeder, tekst og tegneserie roder de uheldige og fjollede drenge Jimmy og Otto sig igen og igen ud i vilde oplevelser, men heldigvis får de gang på gang hjælp af superhelten Kaptajn Underhyler.
Bøgerne om Kaptajn Underhyler er ikke andet end skæg og ballade - nogen ville måske sige humor på et lidt lavt plan med prut og halløj. Men de drenge, som synes, at det måske er lidt meget og noget kedeligt at sidde og læse, bliver tit fanget af denne serie.
Forfatter: Dav Pilkey
Forlag: Carlsen
Mest til piger
Selv om emnet lyder tungt, er bogen om Rose på 11 år og hendes nye papfamilie hverken traumatisk eller trist. Det er en humoristisk og medlevende fortælling om familier i forandring - om hvor spændende, sjovt og svært, det kan være, at lave en ny familie.
Bøgerne handler om Rose, der er enebarn. Hendes forældre er skilt, og da moren bliver kæreste med en ny mand, bliver mange ting meget anderledes for Rose.
Pludselig får hun fem papsøskende, som næsten alle er drenge.
Forfatter: Anj Hitz
Forlag: Rosinante
Mest til piger
Vampyrbøger er stadig meget populære blandt piger. 'Min Søster, vampyren' er også humoristisk samtidig med at der er plads til lidt pige-fnidder - med sort eyeliner og lipgloss. Der er også spænding - den er lidt farlig uden at blive rigtig farlig.
Bøgerne handler om Olivia på 13 år, der er ny på skolen. Da hun møder ligblege Ivy, der altid går i goth-tøj, sker der en masse. De to piger er nemlig tvillinger, og Ivy afslører, at hun er vampyr.
Forfatter: Sienna Mercer
Forlag: Avilda
Til piger
Serien handler om teenagepigen Clary. Hun overværer et mord, at hendes mor forsvinder, og opdager en fantastisk parallelverden med mystiske væsner.
Clary kan faktisk være begge steder på en gang. Hun hvirvles ind i en voldsom kamp mellem ondt og godt i en søgen efter sin fortid. Bøgerne handler ikke kun om dæmoner, men de er bestemt til stede.
Forfatter: Cassandra Clare
Forlag: Borgen
Fra 12 år, mest til drenge
Serien foregår i et vikinge-agtige samfund, hvor alle unge drenge skal lære at kæmpe og gennem en hård militærtræning for at blive mænd.
Nogle er gode med sværd, nogle med økse - og så er der dem, der ikke er gode med noget som helst. De danner selv en gruppe, som bliver 'de uønskede', men de har pæren i orden og kan hamle op med de stærke, fordi de kan gennemskue nogle løsninger, de andre ikke kan.
Det er ikke rigtig fantasy, men der er skæve momenter i den.
Forfatter: John Flanagan
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10