Derfor smitter et gab

De fleste af os kender det. Du ser en, der gaber, og kort tid efter åbner du selv munden i en nærmest identisk bevægelse. Måske har du endda gabt, inden du har læst denne artikel færdig. Men hvorfor smitter et gab egentlig?
ældre herre gaber og gnider sig i det ene øje

Hvis du kender denne herre, er du mere tilbøjelig til at gabe selv.

Vi efterligner andres adfærd

Elainie Madsen er ph.d. i evolutionær psykologi, arbejder på Lunds Universitet i Sverige og har i 4 år forsket i smitsom gaben hos både dyr og mennesker.



Hun forklarer, at det at blive smittet af andres gab er noget, man stort set kun ser hos større pattedyr, der lever tæt sammen, for eksempel tigre, chimpanser, hunde, ulve og mennesker.



»Det er kun arter, der lever i flok, som får noget godt ud af ubevidst at efterligne andres adfærd. Det er, fordi gruppen på den måde kan koordinere deres adfærd,« siger hun.

Vidste du, at ...

...børn først bliver smittet af andres gaben i fireårsalderen.

...gab kan smitte på tværs af arter.

...undulater bliver smittet af andre undulaters gab. Man har dog endnu ikke undersøgt, om de også kan blive smittet af mennesker.

Gab kommer af flere årsager

Både vi mennesker og andre dyr gaber af flere forskellige årsager. Vi gaber, når vi bliver stressede, søvnige eller ganske enkelt for at gøre kroppen parat til, at der skal ske en forandring.



Gaben ved stress kan for eksempel vise sig ved menneskers eksamenssituationer, eller når hunde bliver nervøse. Og gaben ved søvnighed har simpelthen den funktion, at det køler visse hjernedele ned, og det frisker os en smule op. Vi gaber altså ikke for at få ilt til hjernen, som ellers er en hyppigt set påstand.



Hvis man er blevet færdig med sin skoleopgave og læner sig tilbage fra computeren, så følger ofte et gab, som signalerer, at der skal til at ske noget andet.

Vi gaber mere, hvis vi kender den, der starter

De fleste af os kan nikke genkendende til den fornemmelse, der breder sig i kroppen, når andre lige har gabt. Og det er især smitsomt, når folk, vi kender, gaber.



»Jo mere empati man har for den, man er sammen med, desto mere tilbøjelig er man til at blive smittet, hvis vedkommende gaber,« siger Elainie Madsen og fortæller, at det er en helt generel tendens, at man oftere kopierer bevægelser hos folk, man kender.

Psykopater er dårlige til smitsom gaben

Nogle folk med psykopati og autisme lader sig ikke lige så let smitte af gab, og det er der 2 forskellige årsager til.



»Psykopater er enormt dårlige til smitsom gaben. De besidder oftest kognitiv empati, hvilket vil sige, at de rent logisk kan forestille sig et andet menneskes følelser uden nødvendigvis at føle, hvad de føler,« siger hun og uddyber:



»Men de mangler det, man kalder følelsesmæssig empati, hvor man kort sagt automatisk føler med andre. Og det er netop den form for empati, vi mener, man skal have for at blive smittet af andres gab.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fokus på øjnene

Autister besidder modsat mange psykopater følelsesmæssig empati og kan derfor godt blive smittet af andres gaben. Men det sker sjældent, fordi mange autister har svært ved øjenkontakt og derfor ikke kigger personen, der gaber, i øjnene. Og netop opmærksomhed på øjnene lader til at være vigtigt, når man taler om at blive smittet af gab.

Forsøg har nemlig vist, at hvis man beder autister om at fokusere på 2 prikker på en hvid skærm og derefter viser en kort video af et gabende ansigt på samme skærm, hvor de 2 prikker er blevet skiftet ud med pupiller, så bliver de lige så ofte smittet af et gab som børn uden autisme.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Selv forskere gaber

Elainie Madsen, der blandt andet har studeret udviklingen af smitsom gaben hos ung- og babychimpanser i Sierra Leone, ulve i USA og hundehvalpe i Danmark, har selv haft gang i kæberne under sin forskning.

»Jeg har aldrig været så træt som under forsøgene, og når de studerende gennemgår forsøgene, gaber de også helt ustyrligt,« siger hun.

Læs mere om