Nyt skadedyr invaderer de danske hjem og det går kun én vej

På en råkold februar-onsdag med bidende kulde fra øst skulle man tro, at de fleste af ens problemer ville blive udenfor, når først man var trådt ind i varmen og havde smækket døren bag sig. Men sådan er det ikke nødvendigvis. For når det er koldt, er vi ikke de eneste, der søger mod lunere temperaturer. Flere og flere danskere oplever således at få ubudne gæster, der måske ikke ser ud af meget, men som i statistikkerne er ved at udvikle sig til de rene sværvægtere.
Skægkræet findes overalt i Danmark. Også i Helsingør denne onsdag, hvor Morten Harlye, tekniker hos Skadedyrservice Nordkysten, er rykket ud, fordi han har fået en anmeldelse fra en kunde, der har spottet det lille behårede skadedyr i hjemmet. En opgave, han efterhånden er blevet vant til.
”Jeg har lavet det her i otte år, og det er syv år siden, vi først fandt skægkræ. Siden er det bare boomet,”  fortæller han.
Skægkræ minder om sølvfisken, men med den betydelige forskel, at skægkræ kan blive op til 2 cm lange. Og modsat sølvfisken, som vi har kendt til i mange år, er skægkræet en ganske ny hovedpine i de danske hjem. Man ved ikke præcis, hvor de oprindeligt kom fra, men man ved, at man i vores skandinaviske nabolande har kendt til dem i længere tid.
Thomas Pape, insektforsker på Statens Naturhistoriske Museum, havde en oplevelse med dem allerede længe før, de migrerede til Danmark.
”Jeg arbejdede i Stockholm omkring år 2000, hvor en ven af museet, jeg arbejdede på, fandt et underligt insekt derhjemme. Det viste sig at være et af Skandinaviens første skægkræ. Siden har de bredt sig massivt,” fortæller Thomas Pape.
Først omkring 2016 blev de registreret i Danmark, og under corona-krisen fandt de sig for alvor til rette. Bl.a. fordi vi i den periode begyndte at bestille flere pakker online. Rent guf for de små kryb.
”I princippet kan skægkræ sprede sig fra hus til hus med ethvert materiale, man flytter mellem boliger. Her er den massive mængde pakker, vi sender på kryds og tværs, en væsentlig faktor. De lever godt i ting som bølgepap og bøger, fordi de ofte har en stivelsesbaseret lim, som skægkræene både kan gemme sig i og spise af,” siger Thomas Pape.
Får kræene først fat i f.eks. dine bøger, kan de altså sagtens ødelægge dem, hvorfor de kan være en stor irritationsfaktor. Og når først de er kommet indenfor, er de svære at komme af med igen.
”Skægkræ elsker varme ligesom vi mennesker. 20-21 grader passer dem perfekt. De kan ikke overleve udenfor, da de danske vintre er for kolde,” uddyber Thomas Pape.
Kunden i Helsingør er blot en af efterhånden mange, der døjer med de små kryb. Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius i december 2023 har 14 % af befolkningen observeret skægkræ i deres bolig. Da samme undersøgelse blev foretaget i 2020 og 2022, var tallene hhv. 4 og 8 %. 
Ifølge undersøgelsen var skægkræ dengang det næstmest hyppige skadedyr i Danmark – kun overgået af sølvfisk. Og vi skal hverken regne med, at bestanddelen af skægkræ er blevet eller bliver mindre.
”Det er ikke muligt at udrydde dem helt. Samtidig skal vi ikke acceptere, at vores hjem er fyldt med dem. Men vi skal lære at leve med, at de kan ende der,” siger Thomas Pape.

Skadedyrsbekæmper Morten HarlyE parkerer bilen i en gård omgivet af lejligheder til alle sider. Vanen tro er han iført arbejdstøj, så man kan se, at han er skadedyrsbekæmper. Og er man den mindste smule i tvivl, gør den tykke trøje med firmaets navn plantet på ryggen opmærksom på det. Men han ligner ikke ligefrem en, der er på vej i kemikalie-krig, og gasmasken er da også blevet derhjemme. I stedet er udstyret simpelt og består af en lille sprøjte med et insektmiddel, en form for gel, der dog ifølge Morten Harlye fortjener et andet, mere glorværdigt navn.
”Det er et ’ædemiddel’, der blev udviklet under corona, og jeg kalder det for et mirakelmiddel. Det er 10 gange nemmere end før, hvor jeg skulle slæbe rundt på en stor dunk.” 
På den måde kræver det ikke den store kamp at nedlægge insektet. Han sprøjter blot små klatter af mirakelmidlet ind i paneler, åbninger, sprækker og især der, hvor der er fugtigt og varmt. Hvis den proces udføres ordentligt, sker der ’mirakler’. 
”I sådan en lille klat er der i hvert fald et par hundrede måltider. Så spiser de det og bliver ædt op af det aktive stof, og så æder de faktisk hinanden,” forklarer skadedyrsbekæmperen.

Han begynder i venstre side i alle boligens rum og arbejder sig så med urets retning igennem, så alle udsatte steder bliver taget hånd om.
Her er nydeligt og simpelt indrettet. Til venstre i det rummelige køkken står et vinkøleskab. På bordet en airfryer, og i vindueskarmen en ældre Sodastream. I hjørnet fører en dør ind til et nyrenoveret badeværelse, som Morten Harlye kun meget overfladisk vil behandle.
”Der er ikke meget at gøre derude. Der er ikke nogen huller, så de kan ikke komme fra nogen steder, og de kan ikke rigtig gemme sig. Men det gør dem desværre ikke noget, for skægkræ er ligeglade og kan opholde sig overalt i hjemmet modsat sølvfisk, der primært er på badeværelset eller i køkkenet, da de er mere afhængige af høj fugtighed.”
Badeværelset er det eneste nyrenoverede i lejligheden, der alle andre steder har gamle træbrædder med tilpas store mellemrum til, at skægkræ kan gemme sig. Men hvordan er de kommet ind til at begynde med?
Fortsætter man ind til stuen i forlængelse af det nu færdig­sprøjtede køkken, har vi balladen. For henne ved hjørnet af sofaen, nærmest presset ind i den meter, der adskiller sofaens kant fra væggen, står skoæsker stablet. En direkte invitation til skægkræ og en af de ting, både Morten Harlye og Thomas Pape påpeger som noget, man bør være opmærksom på, hvis man vil forebygge uindbudte gæster.
”Vi slæber ofte papkasser direkte med ind. Jeg vil altid anbefale at pakke op udenfor,” siger Morten Harlye.
Han uddyber, at det aldrig er en dårlig idé at have et rent hjem som her, og at man så ofte som muligt sørger for at fjerne de ting, skægkræene lever af. Det indebærer at støvsuge regelmæssigt og at skifte sengetøj for at fjerne døde hudceller.
”Skægkræ kan finde proteiner og altså noget at spise i alt.”
Og man kan passende begynde med det samme, for hvis først skaden er sket, er det svært at slippe af med dem uden professionel hjælp. Skægkræ kan nemlig sprede sig med lynets hast.
”Man siger, at de kan lægge omkring 150 æg og blive op til syv år gamle, og de bliver større gennem årerne. Mit bud er, at det er en bedre udviklet sølvfisk, der er opstået. For den er større, stærkere, og den kan leve over det hele i hjemmet.”
Efter en gennemgang i lejligheden i Helsingør, hvor han har lagt insektmiddel i alle hjørner og sprækker, pakker Morten Harlye det simple udstyr sammen og henvender sig til kunden. For arbejdet er ikke færdigt. Nu skal midlet have lov til at virke. De aftaler en ny tid om godt en måned. Her vil han komme tilbage og se, om miraklet rent faktisk er sket, så han kan tilføje endnu et hjem til den skægkræ-fri liste.