Beskyt dig mod solen - sådan virker solcreme

Solcremen lægger et filter på din krop

Om du befinder dig ved Vesterhavet eller på en Middelhavsstrand, er den et must i strandtasken. På supermarkedernes hylder findes den både som spray, olie, lotion og stift, men fælles for dem er, at de beskytter din hud mod solens stråler.

»I solcreme findes nogle stoffer, der virker som enten et kemisk eller et fysisk filter mod solens stråler. Det kemiske filter virker ved, at det trænger igennem det øverste hudlag og forhindrer en del af solens stråler i at komme igennem. Det fysiske filter lægger sig uden på huden som et skjold, der reflekterer de solstråler, der rammer kroppen,« fortæller Lene Stougaard, der er udviklingschef i Dermapharm, der blandt andet udvikler produkterne i Änglamarks solserie. Nogle solcremer er glatte og lette at smøre ud, mens andre lægger sig som et tykt hvidt lag på kroppen. Solcremer med fysisk filter er ofte dem, der får os til at ligne omvandrende snemænd, fordi de lægger sig på hudens overflade i stedet for at trænge ind. Der er intet farligt i solcremer med kemisk filter, og det er oftest det kemiske filter, der benyttes i svanemærkede cremer.

Nanoteknologi gør det nemt at smørre  ud

»De kemiske filtre trænger ind i det alleryderste hudlag, som vi gnubber af, når vi vasker os. Stofferne bliver altså ikke i kroppen,« siger Lene Stougaard.

Med nanoteknolgi er det muligt at gøre solcremer med fysisk filter lette at smøre ud, men på grund af uvisheden om nanopartikler tildeler Miljømærkning Danmark fra marts 2012 ikke længere svanemærket til solcremer, der indeholder nanopartikler.

Solcremer testes grundigt - og flere gange

Solcremer kan være temmelig dyre, men det er der altså en god grund til ifølge Lene Stougaard.
»Solfiltrene er meget dyre og krævende at fremstille. Desuden skal solcremer klare mange og grundige tests, før de kan få lov til at komme på markedet. Når vi har udviklet en solcreme, sender vi en portion til et testlaboratorium i USA, hvor den bliver udsat for en række tests for at sikre, at den kan holde den lovede faktor.«

I testen bliver en nøje afmålt mængde solcreme smurt på rigtige menneskekroppe og udsat for en bestemt mængde stråling fra en lampe. Her holder man øje med, at kun en bestemt mængde UV-stråler kommer igennem cremen, så det svarer til den faktor, den angiver. I en creme med SPF 15 skal 93 procent af solens stråler holdes tilbage. Solcremen bliver også testet i forhold til vandfasthed.

For at få lov til at kalde sig vandfast, skal cremen klare at ligge i vand i 20 minutter og bagefter stadig have minimum 50 procent af den oprindelige solfaktor. Der vil altid slippe nogle solstråler forbi solcremen. Indtil 2007 kunne man på solcremeemballager finde ord som »solblokker« og »fuldstændig beskyttelse«, men som et led i en solkampagne valgte EU-kommissionen at forbyde disse ord.
»Der er ingen solcreme, der beskytter 100 procent. Der vil altid slippe nogle stråler igennem, og derfor er ord som solblokker misvisende, og det kan give en falsk tryghed,« siger Lise Glad, der er produktspecialist i Coop Trading, der står for at udvikle og sammensætte sortimentet i Coops butikker. I Änglamarks solserie findes der i dag kun solcreme med SPF 15 og SPF 30.

Soldaterne var først med solcremen

Den franske modedesigner Jean Patou lavede en solcreme allerede i 1928, men først i 1938 kom den første solcreme med bevist effekt på markedet. I 1940’erne begyndte amerikanske udstationerede soldater at bruge solcreme, og i slutningen af 1970’erne blev det udbredt blandt den brede danske befolkning at bruge solcreme.

Svært at undgå creme-pletter

Selvom solcremen har været på markedet i mange år, og man har fået meget viden, er der stadig områder, hvor der udvikles og eksperimenteres for at gøre solcremen endnu mere brugervenlig og praktisk. Lise Glad får jævnligt mails fra forbrugere, der har fået pletter på tøjet eller mærker på lædersofaen efter solcremeindsmurte barnelår. Det ved Lene Stougaard fra Dermapharm alt om.
»Det er en superirriterende bivirkning ved solcreme! Vi eksperimenterer og prøver alt, hvad vi kan. Det er meget irriterende for forbrugerne, men det er også meget frustrerende for os,« siger Lene Stougaard, der indtil videre kun kan råde folk til at passe på møbler og tøj, når der er sæson for solcreme.