Hvorfor er blå kartofler blå?

Hvad er blå kartofler - og hvordan smager de?

Er de blå kartofler ikke mere lilla?

?

Jeg har set i en opskrift, at man anvendte blå kartofler. Er blå kartofler en bestemt sort kartofler, som netop har denne farve, eller har man anvendt et farvestof? Hvordan smager denne kartoffel?

Carmen Lindhardt, Odense

Svar fra Inger Abildgaard

Det er ikke farvestof, der farver kartoflerne blå. Blå kartofler er, som du også gætter, kartofler af en særlig sort. I Andesbjergene, hvor kartoffelplanterne har deres udspring, gror kartofler i mange farver og sorter, fortæller forskningsleder Kristian Thorup-Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

I Danmark spiser vi den hvide og holder fast i den, sandsynligvis fordi den hvide kartoffel var den første, der nåede os. Vores kartoffel kunne lige så godt have været blå, ligesom de almindeligste gulerødder lige så godt kunne have været violette, men her besluttede de toneangivende hollændere på et tidspunkt i 1700-tallet, at gulerødder skulle være orange, og derefter holdt vi os til dén sort. Blå kartofler er forskellige fra hvide både i smag og konsistens.

Kristian Thorup-Kristensen dyrker selv et par planter i sin private have – dog ikke for smagens skyld, fortæller han, men mere for at kunne overraske gæster med blå kartofler.

Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994  har skrevet og redigeret bladets madsider.

Læs mere om