Pandekagetårn med chokolade og friske bær
DESSERT

Pandekagetårn med chokolade og friske bær

Lækre, søde pandekager med en frisk smag af citron og kardemomme, stablet med fløjlsblød chokolade og friske bær.
  • 4 Personer
  • 45 Minutes

Pandekagedej

200 g hvedemel
4 tsk. sukker
tsk. salt
tsk. kardemomme
- revet skal af en halv citron
3 stk. æg
2 dl. øl eller danskvand
3 dl. mælk
50 g smør, smeltet og afkølet

Chokoladetopping

1 dl. fløde
50 g mælkechokolade
100 g mørk chokolade
1 knsp. havsalt

Pynt

300 g friske bær, fx blåbær, hindbær og kirsebær
- flormelis

Sådan gør du

  1. 1
    Bland hvedemel, sukker, salt, kardemomme, citronskal i en skål. Pisk æggene sammen. Lav en lille fordybning i midten af melblanding og hæld æggene heri. Pisk æggene ind i melet og tilsæt øl/danskvand og mælk gradvist så dejen bliver jævn og uden klumper.
  2. 2
    Pisk smeltet smør i dejen, lidt af gangen. Lad dejen hvile tildækket i 10-15min.
  3. 3
    Varm en lille pande op og steg pandekagerne (ca.½ dl dej af gangen) ved middel varme 1-2 min på hver side til de er gyldne.
  4. 4
    Varm fløden i en kasserolle og hak imens de to typer chokolade fint. Når fløden er varm og næsten koger tages den af blusset og chokoladen og salt tilsættes. Vent 1min og rør så i blandingen indtil chokoladen er fuldt smeltet.
  5. 5
    Smør hver pandekage med den lune chokoladecreme og læg dem sammen som en lagkage med lidt friske bær imellem hver lag.
  6. 6
    Slut af med et masser af friske bær på toppen og drys med flormelis lige inden servering.

Tip!

Udelad citronskal og brug kanel i stedet for kardemomme, sammen skiver af frisk æble eller pære i stedet for bær og pynt med hakkede hasselnødder, så bliver smagen mere efterårsagtig. Pandekagetårnet kan laves dagen før servering. Opbevar det blot på køl og tag tårnet ud ca. 20 min inden servering.