Hjemmelavede chokoladekiks med vaniljecreme, “Oreos”
BAGVæRK

Hjemmelavede chokoladekiks med vaniljecreme, “Oreos”

Chokoladekiksene her har en mild smag. Sammen med vaniljesmørcremen bliver de et hit på højde med Oreos for slikmunde i alle aldre.
  • 4 Personer

Ingredienser

150 g hvedemel
75 g flormelis
30 g kakaopulver
0.5 stang stødt kanel
0.25 tsk. bagepulver
0.25 tsk. salt
135 g blødt smør

Smørcreme

75 g blødt smør
150 g flormelis
- reven limeskal
- saft af 1/2 lime, gerne økologisk
1 knsp. fint salt
- kornene af 1/2 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du

  1. 1
    Bland hvedemel, flormelis, kakao, kanel, bagepulver og salt i en skål. Ælt smørret i, stop så snart det hele er blandet og en sammenhængende dej, brug eventuelt en foodprocessor.
  2. 2
    Form dejen til en rulle, pak den i husholdningsfilm og læg den på køl i min.1 time.
  3. 3
    Tænd ovnen på 185C/165C varmluft. Skær rullen i 3-4 mm tykke skiver og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag chokoladekiksene i 13-15 min. til de er matte i overfladen og faste.
  4. 4
    Lad kiksene køle helt ned inden de lægges sammen med smørcreme.
  5. 5
    Smørcreme: Pisk alle ingredienserne til smørcremen sammen i en skål til den er luftig og næsten hvid. Smag til evt. med ekstra lime.
  6. 6
    Fordel smørcreme på halvdelen af kiksene. Brug f. eks. en sprøjtepose eller en ske og saml med den anden halvdel af kiksene.

Tip!

Hvis du vil have den mere klassiske Oreos-smag, så udelad lime. Lime giver dog en friskhed som gør disse kiks til en mere raffineret udgave af klassiskeren