Sandwich med nakkekoteletter og asiatisk inspirerede grøntsager
I denne ret skal nakkekoteletterne skæres i tynde strimler og bruges som fyld i flute sammen med grøntsager vendt i sesamolie og riseddike. Det gør retten perfekt til madpakke eller til picnic.
4 Personer
Kødet:
400 g
nakkekotelet Bornholmergrisen
1 spsk.
sesamolie
1 spsk.
neutral olie
1 spsk.
honning
1 spsk.
soja
1 spsk.
revet ingefær
1 stk.
chili
2 fed
hvidløg
Grøntsagsfyld:
4 stk.
gulerødder
2 stk.
forårsløg
1 stk.
agurk
1 spsk.
sesamolie
1 spsk.
riseddike
0.5 tsk.
salt
0.5 tsk.
friskkværnet sort peber
Tilbehør:
2 stk.
flutes rustikke
2 dl
mayonnaise chilimayonnaise
1 håndfuld
koriander
2 tsk.
sesamfrø
ANNONCE
Sådan gør du
1
Bland sesamolie, neutral olie, honning, soja, revet ingefær, finhakket chili og finhakket hvidløg sammen.
2
Skær nakkekoteletterne i tynde strimler og bland med marinaden.
3
Kom dem på en varm pande og steg godt igennem, cirka 3-4 minutter. Lad kødet hvile i væsken.
4
Skær lange strimler af gulerødder og agurk. Snit forårsløg fint.
5
Bland grøntsagerne med sesamolie, riseddike, salt og friskkværnet sort peber.
6
Del begge flutes i to og lav et snit i midten. Fordel god chilimayonnaise i, og kom grøntsager og strimler af nakkekotelet ned i flutene.
7
Pynt Bahn Mí-flutene med koriander og drys med sesamfrø.
8
Den her ret fungerer super til madpakke eller til picnic!
Prøve at wokstege dine strimler af nakkekotelet i en wokpande på grillen, det smager fantastisk!