Bliv klogere på angst hos børn og unge
Angst er blevet et symptom, som hører vores tid til, og flere og flere børn og unge får en angstdiagnose i disse år, skriver Peter Lund Madsen i sin bog, Når børn og unge får angst. I bogen giver han blandt andet sit bud på, hvorfor så mange børn og unge lider af angst, hvad angst egentlig er, hvor den kommer fra, og hvordan man bedst støtter børn og unge med angst.
Samvirke bringer her perspektiver fra bogen, der i sagens natur langtfra er fyldestgørende. Alle nedenstående uddrag er perspektiver, som Peter Lund Madsen underbygger i bogen.
Om Peter Lund Madsen
• Peter Lund Madsen (f. 1960) er læge, dr. med, speciallæge i psykiatri, hjerneforsker og har skrevet flere bøger om hjernen.
• Han er kendt som foredragsholder og for sin naturvidenskabelige formidling om hjernen i tv- og radioprogrammer, f.eks. Hjernekassen på P1.
• Peter Lund Madsen har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. Mogens Fog Prisen, Niels A. Lassen Prisen, Rosenkjærprisen og Modersmål-Prisen.
Er angst medfødt?
»Ja, angst er for en stor dels vedkommende medfødt. Min tendens til bekymring og angst er medfødt. Min hjerne er skabt til at være bekymret. Det er sådan, det skal være. Menneskehedens overlevelse afhænger af, at der fødes mennesker med nervøse hjerner. (…) Vi mennesker må ikke være ens. Vi skal være forskellige, vi har alle vores rolle at spille, og der er brug for os alle sammen,« skriver Peter Lund Madsen.
Kan angst skyldes forældrenes opdragelse?
»Opvækst, miljø og psykologiske faktorer har en afgørende betydning for, hvordan vi møder verden og opfører os som mennesker. Jeg ved det, jeg anerkender, at det er sådan, det er, men det ændrer ikke på det faktum, at tendensen til f.eks. angst og bekymring i langt de fleste tilfælde er medfødt. Vi fødes ind i verden med noget, som er genetisk bestemt, og som ikke umiddelbart lader sig forklare. (…) Vi er et blandingsprodukt af vores medfødte egenskaber og summen af de påvirkninger, vi har været udsat for,« skriver Peter Lund Madsen.
4 typer angst hos børn:
1. Separationsangst: »For børn er angsten for at blive forladt således helt og aldeles eksistentiel. Den er et overlevelsesredskab, og alle mentalt raske børn vil have den i varierende grad. (…) I nogle tilfælde bliver separationsangsten imidlertid så voldsom og fortsætter så længe, at den bliver et problem. Der vil ofte være fysiske symptomer som hovedpine og mavepine, og der kan forekomme voldsomme følelsesudbrud med gråd og vrede.«
2. Fobisk angst i barndommen: »Kriterierne ved denne diagnose ligner kriterierne ved den voksenpsykiatriske diagnose. Meget ofte er det de samme dyr, genstande og situationer, som udløser den fobiske angst. Hos børn er angsten for dyr, tandlæger/læger og ikke mindst klovne dog mere udtalt, end den er hos voksne.«
3. Social angsttilstand i barndommen: »Børn kender også til ubehag ved sociale situationer. (…) Det handler om angst ved uvante sociale kontakter. Den sociale relation til familie, venner og bekendte er uproblematisk, men der er en udtalt frygt over for fremmede mennesker og uvante sociale situationer, og også her udspiller symptomerne sig i kroppen.«
4. Generaliseret angst i barndommen: »Det er normalt, at børn bekymrer sig. Det er normalt, at børn spekulerer over indbildte farer og problemer. Det er normalt, at børn søger beroligelse ved at stille de samme spørgsmål igen og igen. Mange børn og unge bærer på en indre uro, der viser sig som ængstelse og tanker om alt det, der kan gå galt.«
Giver moderne børneopdragelse angst hos flere?
»Grundlæggende er jeg overbevist om, at nutidens børneopdragelse er et fremskridt. Da jeg var dreng og ung, var der langt flere, der faldt ved siden af, og de faldt hårdere. (…) Jeg kan godt finde eksempler på curlingadfærd både hos mig selv over for mine børn og i miljøet omkring mig, men grundlæggende ser jeg det som noget absolut positivt, at fortroligheden og trygheden mellem børn og forældre/voksne er blevet større. (…) Det være sagt, så tror jeg, at den moderne børneopdragelse kan bidrage til, at flere unge døjer med angst. Børn bliver i mindre grad trænet i at håndtere problemer og frustrationer selv. Man får ikke opbygget en tilstrækkelig selvtillid,« skriver Peter Lund Madsen.
Hvad kan forældrene gøre?
»De kan stole på deres børns styrke og handlekraft. Det er en vigtig del af opdragelsen at forberede sit barn på, at livet også indeholder modgang og uretfærdigheder. Vi har en kæmpehjerne, og vi er i stand til at erkende så meget om vores egen eksistens, at livet ikke kan undgå at medføre smertefulde erkendelser. (…) Mange af livets udfordringer afhjælpes af en kærlig familie. Venner, lærere og pædagoger kan også hjælpe, men der er udfordringer i livet, som man kun kan håndtere helt på egen hånd. Man er nødt til at lære at klare sig selv – ved at klare sig selv. Der er ingen anden vej,« skriver Peter Lund Madsen.
Angst hos unge
»Som det er tilfældet med barndommen, er også ungdommen en periode, hvor angsten har specielle vilkår. (…) Det er i denne periode af livet, at hjernen til fulde bliver i stand til at indse, hvor indviklet verden kan være. (…) Man har (som ung, red.) ikke nogen psykologisk kapital. Intet har man udrettet. Man er kun et løfte om muligheder. Et uforløst talent. Man har ofte ikke meget at have sin selvtillid i, og det bliver ikke lettere af, at denne rejse skal foretages med en hjerne, som slet ikke er klar.«
Hvordan kan angst behandles?
Peter Lund Madsen giver i sin bog flere perspektiver på behandlingsmetoder. For ikke at bevæge os ’halvt og hurtigt’ ind i et omfangsrigt og vigtigt stofområde opfordrer vi forældre til børn og unge med angst til at søge professionel hjælp.
Kilde: Når børn og unge får angst skrevet af Peter Lund Madsen
Bogen er på 224 sider og udkommer april 2021.