Klassisk rødspætte med kartofler og grøn persillesovs
GæSTEMAD OG FEST

Klassisk rødspætte med kartofler og grøn persillesovs

Det er svært at finde noget på middagsbordet i Danmark, der bedre signalerer sommer end en klassisk, helstegt rødspætte med nye kartofler og persillesovs. Her får du den med en nem persillesovs, som endda bliver flot grøn. Se flere opskrifter fra Maria Charlotte på www.marialottes.dk
  • 4 Personer
  • 30 Minutes

Ingredienser

4 stk. rødspætter
500 g nye kartofler
3 håndfulde bredbladet persille
0.5 l. piskefløde
2 stk. citroner
75 g smør
1 tsk. majsstivelse
150 g hvedemel
lidt salt
lidt friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. 1
    Kog kartofler i letsaltet vand i ca. 15-20 min. – kom en klat smør samt en håndfuld hakket persille ved lige inden servering
  2. 2
    Giv fløden et hurtigt opkog. Rør majsstivelsen op i lidt vand, og jævn fløden med denne.
  3. 3
    Kom 2 håndfulde plukket og skyllet persille, salt, peber og saften fra 1 citron i en blender, hæld flødemassen i blenderen og blend i ca. 5 min., indtil saucen er flot lysegrøn.
  4. 4
    Vend rødspætterne i hvedemel, krydr dem med salt og friskkværnet peber. Steg rødspætterne i rigeligt smør i ca. 3-4 min. på hver side, alt afhængigt af størrelse. Server med citron, persillemarinerede kartofler og sovs.