Pasta med karljohansauce
AFTENSMAD

Pasta med karljohansauce

Karljohansvampen er en af de bedste råvarer, vores natur har at byde på. Den er forholdsvis nem at kende, men der findes både et par giftige samt bitre rør­hatte, så lær dem at kende også. Lær mere om svampene i svampebøger.
  • 4 Personer

Ingredienser

400 g pasta, bånd eller spaghetti
1 håndfuld brændenældeskud
1 løg
4 stk. Karl Johan svamp
- olie
2 spsk. æbleeddike
4 dl. piskefløde
- salt

Sådan gør du

  1. 1
    Tænd et bål. Hæld vand og en skefuld salt i gryden, og bring det i kog. Kog pastaen til al dente, 
og hæld den op i sigten. Tør gryden af. Snit løget i tern, og skær svampene i stykker.
  2. 2
    Sæt gryden over 
bålet, varm olien op, og steg svampe og løg. Det er vigtigt at stege svampene dejligt gyldne for at fremhæve smagen. Steg dem derfor gerne over flere omgange, så de steger og ikke koger i deres egen væske. Krydr svampene med salt, mens du steger dem.
  3. 3
    Når alle svampe og løg er stegt, hælder du æbleeddiken på og lader den koge næsten væk. Tilsæt fløden, og kog ind til en tyk sauce. Smag til med salt, og vend først brænde­nælderne og så pastaen i, og varm igennem.

Tip!

Retten kan krydres med flere vilde urter eller timian og persille. Du kan også smide en håndfuld revet vesterhavsost eller parmesan på til sidst.