Sådan slår du ”Find my iPhone” til
Sådan slår du ”Find min iPhone” til på din iPhone, iPad, iPod touch, dit Apple Watch eller dine AirPods
- Tryk på Indstillinger og derefter på dit navn som står øverst.
- Tryk på "Find"
- Tryk på "Find min iPhone" øverst. Bevæg skyderen mod højre, så der er grønt i feltet.
Når du er i indstillingerne i Find-menuen på din telefon eller din tablet, kan du også slå "Find-netværket" til. Når du har Find-netværket slået til, kan du finde din iPhone eller andet Apple-udstyr, selv når det er slukket eller ikke online. Det bliver også nemmere at finde devices, der kører på reservespænding.
Du kan få ekstra sikkerhed ved at tillade, at telefonen, din iPad eller din iPod automatisk sender positionen til Apple, når batteriet er lavt. Du slår den sikkerhed til ved at skubbe skyderen mod højre under punktet ”Send sidste lokalitet”, fortæller Apples supportteam.
Har du et Apple Watch eller AirPods synkroniseret til din telefon, bliver de indstillet automatisk, når du tillader ”Find min iPhone”.
Sådan finder du din iPhone eller andre Apple-devices
Har du mistet din iPhone, din iPad eller et af dine andre Apple-devices, kan du logge ind på siden icloud.com med dit Apple-id. Her kan du trykke på ”Find min iPhone” og få en oversigt over, hvor dine elektroniske dimser befinder sig.
Har du delt din lokalitet med venner eller familiemedlemmer kan du også gå ind i Find-appen på deres Apple-telefon eller iPad. Her kan du bede din telefon om at afspille lyde, hvis den er væk - så bliver den nemmere at finde.