Redaktionen anbefaler
Fluorid i tandpastaen er vigtig, fordi det styrker tændernes emalje og hjælper med at beskytte mod bakteriebelægninger og huller i tænderne. Men får børn for meget fluorid over længere tid, mens tænderne dannes, kan de udvikle sygdommen fluorose, som kan give misfarvninger på tænderne.
”Strengt taget kan man bruge hvilken som helst slags fluoridtandpasta til børn undtagen dem med ekstra slibemiddel og blegemidler i, så længe forældrene er opmærksomme på at dosere den rigtigt,” siger Nuno Vibe Hermann, der er tandlæge og lektor i børnetandpleje ved Københavns Universitet.
Misfarvningerne ved fluorose kan vise sig som diffuse hvide streger eller pletter på tænderne. I mere udtalte tilfælde kan pletterne være brunlige, og tændernes overflade kan blive ru og følsom over for kulde og varme.
”For de fleste er fluorose ’kun’ et æstetisk problem, men det er selvfølgelig ikke sjovt at være den i klassen, der har brune pletter på fortænderne. Derfor er det vigtigt at balancere de positive effekter af fluorid op mod risikoen for at udvikle fluorose.”
Små børn er særligt udsatte for at få for meget fluorid, fordi de nemt kommer til at sluge noget af tandpastaen. Samtidig kan man kun udvikle fluorose, mens tænderne er under udvikling. Derfor er problemet mindre fra 6-årsalderen og frem, hvor tanddannelsen gradvist nærmer sig sin afslutning.
”Der er store forskelle på, hvornår tanddannelsen starter og slutter, men i hvert fald fra 10-årsalderen er vi ikke bekymrede for fluorosebivirkninger fra fluorid mere,” siger Nuno Vibe Hermann.
Det kan være rart at vide, at du ikke behøver holde helt så skarpt øje med tandpastamængden, når barnet er blevet stort nok til selv at børste tænder.
Herunder kan du se anbefalingerne for, hvor meget tandpasta dit barn under normale omstændigheder bør bruge ved hver tandbørstning (2 gange dagligt).
0-2 år
Brug tandpasta med 1000 ppm fluor i en mængde svarende til halvdelen af barnets lillefingernegl (ved tandpasta med 1450 ppm fluor: brug en mængde svarende til en tredjedel af barnets lillefingernegl).
2-6
Brug tandpasta med 1000-1450 ppm fluor i en mængde svarende til barnets lillefingernegl. Barnet skal så vidt muligt spytte tandpastaen ud, men ikke skylle munden.
Fra 6 år
Brug tandpasta med 1450 ppm fluor i en mængde svarende til 1-2 cm. Barnet skal spytte tandpastaen ud, men ikke skylle munden.
Hvis barnet har en høj risiko for caries og huller i tænderne, kan tandlægen vælge at anbefale en tandpasta med højere fluoridkoncentration tidligere end normalt. I så fald vil tandlægen rådgive jer om mængden.
Du kan støde på lidt forskellige anbefalinger om, hvilken type tandpasta dit barn bør bruge. Nogle steder i landet lyder anbefalingen på at bruge en voksentandpasta allerede fra barnets første tand.
Andre steder anbefales det, at man bruger en børnetandpasta med mindre fluoridindhold, indtil barnet er 3 et halvt år, hvorefter man enten kan gå op til et normalt fluorindhold eller fortsætte med børnetandpastaen, indtil barnet når 6-årsalderen.
Men ifølge Nuno Vibe Hermann er det ikke afgørende, om dit barn bruger børne- eller voksentandpasta, så længe den doseres rigtigt.
”Det vigtige er, at barnet får den rette mængde af fluorid, kan lide smagsoplevelsen og får børstet sine tænder. Det er forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte familie, og jeg synes, man skal være pragmatisk.”
Nogle forældre vælger også fluoridfri tandpasta til deres børn, men det fraråder Nuno Vibe Hermann. Selv hvis man skærer sukkeret væk, er der stadig masser af ting i kosten, der kan give caries og huller, såsom brødprodukter og tørret frugt.
”Forældrene gør det jo i bedste mening, når de vælger at købe tandpasta uden fluorid eller at børste børns tænder i kokosolie og lignende. Og i starten er det måske ikke så synligt, men efter et par år begynder vi ofte at se alvorlige konsekvenser for barnets tænder i form af caries, huller og smerter fra tænderne,” fortæller Nuno Vibe Hermann.
Der kan være flere forklaringer på, at nogle vælger fluoridtandpastaen fra. En udbredt misforståelse er ifølge Nuno Vibe Hermann, at man kommer til at forveksle fluorid med fluorstoffer som PFAS. Men selvom navneligheden kan være forvirrende, er der tale om to vidt forskellige stoffer med forskellige egenskaber.
”Fluorid, som bruges i tandpasta, er efterhånden et meget gennemprøvet stof, som er helt sikkert at bruge i de anbefalede mængder,” forsikrer Nuno Vibe Hermann.