Skaftekotelet med spidskål og urtedrys
- 4 Personer
Ingredienser
4 stk. | koteletter Vi anbefaler skaftekotelet |
- | Lidt peber og salt |
- | olie |
1 spsk. | smør |
1 stk. | spidskål Mellemstort |
2 tsk. | smør |
lidt | vand |
0.5 stk. | skalotteløg Fint hakket |
1 håndfuld | purløg |
1.5 dl. | coop piskefløde |
2 tsk. | dijonsennep |
- | citronsaft |
- | flagesalt og peber |
Sådan gør du
-
1Tag kødet ud mindst 20 min. inden stegning, drys det med salt og peber. Lad kødet trække.
-
2Varm olie på en pande over høj varme, og brun kødet 1-2 minutter på hver side. Læg ikke alle koteletter på samtidig. Kom smør på panden. Steg koteletterne yderligere 3-4 min. på hver side, brug en ske til at øse fedtstoffet over kødet, mens det steger.
-
3Varm imens lidt smør i en sauterpande, og steg spidskålen på skærefladerne i et par minutter over høj varme. Hæld 1-2 cm vand i bunden af panden, og læg låg på. Skru ned for varmen, og lad kålen braisere i ca. 3-4 min., til den er næsten mør, men stadig har en smule bid. Bland skalotteløg og purløg i en skål, og sæt det til side.
-
4Læg kødet til side utildækket på et skærebræt og rør imens fløde, sennep, citronsaft sammen, og smag til med salt og peber. Skær kødet i skiver, og server det sammen med kål, drys med purløgsblandingen og dryp med sennepsfløden.