Spareråd: Brug fryseren – og spar penge hver måned

Køb stort ind, når der er tilbud, og frys varerne ned. Husk at holde styr på holdbarheden og få spist de rester, du har frosset ned. Fryseren er din ven, hvis du vil have mere luft i privatøkonomien
Frosne koteletter i fryser

Du bør ompakke de fleste slags kød, du har købt i supermarkedet, inden du fryser kødet ned. Det meste hakkekød er pakket i en beskyttende atmosfære, der giver kødet en kedeligere smag, når det tør op. Udover hakkekød kan eksempelvis koteletter være pakket i bakker med beskyttende atmosfære.

Køb stort ind og spar penge

Hold øje med tilbudsaviserne og køb stort ind, når det, du bruger mest, er på tilbud. Bliver du en rigtig tilbudshaj, regner du også ud, hvad der for alvor kan spares penge på. Fyld fryseren med de dyreste varer eller de bedste tilbud. Byg dit lager op af varer, hvor besparelsen er stor, for eksempel smør, hvis du kan spare en 10’er pr. pakke, eller hakket kød, hvis du sparer 20 kroner.

I en undersøgelse, Samvirke bragte, før inflationen steg voldsomt, kunne man læse, at en almindelig husholdning nemt sparer 25 procent af udsalgsprisen, hvis man kun køber fødevarer fra de kendte mærker, når varen er på tilbud 

Indstil temperaturen korrekt: På minus 18 grader

Din fryser skal stå på minus 18 grader. Minus 18 grader er den perfekte temperatur til en fryser i en privat husholdning. Ved minus 18 grader går stort set al vækst af bakterier i stå, og de producerer ikke længere toxiner og affaldsstoffer, der ødelægger maden.

Stiller du temperaturen lavere end minus 18 grader, opnår du hverken bedre kvalitet eller bedre fødevaresikkerhed: Du opnår kun en højere elregning. 

Frys ikke kød ned i emballagen

Hakkekød i bakker med folie eller plastiklåg bør du ikke sætte direkte i fryseren. I dag tilsættes stort set alle pakker med hakkekød en beskyttende atmosfære, hvilket vil sige, at man skifter luften i pakken ud, så den stort set kun består af kuldioxid. Den beskyttende atmosfære giver kødet en rødere farve og en længere holdbarhed, men putter man pakker med hakkekød direkte i fryseren uden ompakning, risikerer man, at kødet bliver harsk og holdbarheden kortere.

Pak kødet i en frysepose. Du mindsker madspild – og så holder kødet samtidig længere. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Lav mad og hav et par nødmåltider i fryseren

Mange fryser madrester ned separat, men hav altid nogle færdige måltider frosset ned, så de er hurtige at tage op. Sørg for at fryse kartoffelmos og noget af gryderetten ned sammen. Eller gem frikadeller, sovs og kartofler i samme fryseboks. 

Du kan også tænke i portionsstørrelser på hurtigretterne: Frys pizza ned i slices, så kan du tage præcis den mængde op, du kan spise.

Tager du en hel ret op af fryseren i stedet for at købe takeaway, sparer du nemt 50 kroner pr. portion eller person.  

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Frys frugt og bær ned, når de er i sæson

Frugter og bær er billigst, når de er i sæson – det er også der, de smager bedst, og klimabelastningen er mindst. Især bær kan være dyre, når den naturlige sæson slutter.

Sørg for at vaske frugt og bær grundigt, inden du fryser ned. Lad altid frugt og bær tørre et stykke tid på et viskestykke, så alt vandet er dryppet væk. Så får du færre krystaller i posen, når den fryser. 

Hold ribberne bag på fryseren ren og døren tæt

Du kan spare mange penge, hvis du sørger for rimelig rengøring og god vedligeholdelse af din fryser. 1-2 gange om året bør du støvsuge eller aftørre kølegitteret på din fryser. Er gitteret fuldt af støv, bruger fryseren flere kræfter på at komme af med varmen – det viser sig som en stigning på din elregning.

På samme måde bør du et par gange om året tjekke, om døren eller låget til fryseren slutter helt tæt. Åbn døren eller låget og læg et A4-ark i gummilisten, altså der hvor døren eller lågen lukker. Låg lågen eller døren til fryseren. Kan du fjerne arket, er fryserens dør eller låge ikke tæt nok, og du bør få skiftet pakningen.

Slutter frysen ikke tæt, stiger elregningen markant.

 

Tilrimet fryser

Er resterne efter middagsmaden for varme, når du lægger dem i fryseren, risikerer du at der opstår rim. En tilrimet fryser er dyrere i drift end en fryser, der er holdt ren, pæn og fri for rim. 

Køl maden hurtigt ned

Af hensyn til fødevaresikkerheden skal mad køles hurtigt ned. Mad skal køles ned til 10 grader inden for 4 timer efter, den er fremstillet. Herefter skal den opbevares ved under 5 grader eller fryses ned for at undgå levnedsmiddelbårne sygdomme.

Lad maden køle lidt på køkkenbordet, før du fryser ned. Jo koldere maden er, når du lægger den i fryseren, jo mindre energi skal fryseren bruge på at fryse maden ned til en temperatur på minus 18 grader.

Køler du maden hurtigt ned, kommer der også mindre rim i din fryser. Er der meget rim i fryseren, skal din fryser bruge mere energi på at fryse maden ned, end når fryseren er rimfri. 

Pak din mad i kartoner og bakker

Øg kapaciteten i din fryser ved at tænke smart, når du gør klar til at fryse madvarer og råvarer ned. Pak så vidt muligt madvarerne fladt og firkantet – så bliver de nemmere at stable. Safter, supper og andre flydende varer kan hældes i en frysepose, der herefter kommes i en mælkekarton. Du får nemmere plads til mere, når maden er pakket i kantede pakker.

Når du pakker tættere, har du plads til mere – og kan dermed udnytte flere besparelser. 

Lav en brøddej – og put den i fryseren

Friskbagt brød smager fantastisk. Du kan fint lave en gærdej til for eksempelvis boller eller franskbrød. Lad dejen hæve og form brødet, og inden brødet skal efterhæve, lægger du det i fryseren. Tag den formede dej op nogle timer før, du skal bruge den. Bag i ovnen. Du sparer penge til frisk brød – og intet slår duften af nybagt brød.

Et hjemmebagt brød koster kun en brøkdel af de 35 kroner (eller mere), som en bager skal have for et frisk brød.

Ikke alt egner sig til frysning

Husk også, hvad fryseren ikke er særlig god til:

  • Oste med højt indhold af vand: F.eks. oste som hytteost, flødeost, ricotta, brie og andre meget bløde oste.
  • Vandholdige grøntsager: Agurker bliver aldrig sprøde og gode til en rugbrødsmad igen, hvis de først har været i fryseren. Heller ikke frugt og grønt som salater, tomater og blommer og lignende får samme kvalitet efter optøning som inden indfrysning.