Spar penge: Tips til at vedligeholde dine husholdningsapparater så de holder længere
Tør støv af på køleskabet, oplad din mobiltelefon på den rigtige måde og brug de rette filtre og poser til din støvsuger. Passer du på dine ting og vedligeholder dem, mens du har dem, holder de længere. Samvirke viser dig, hvordan du vedligeholder din støvsuger, din mobiltelefon, dit køleskab, din symaskine, dit strygejern og din opvaskemaskine.
Mobiltelefonen
Mobilen skal beskyttes mod fugt, og ideelt set præsterer den bedst, hvis du ikke lader den fuldt op hver gang.
Husk at støve ribberne på bagsiden af køleskabet af et par gange om året. Er ribberne meget støvede og beskidte, skal kompressoren arbejde unødig hårdt, og det mindsker køleskabets levetid.
Billige støvsugerposer holder ikke lige så tæt som de lidt dyrere. Når støv slipper gennem posen, risikerer du også, at støvet sætter sig i motoren, som til sidst må give op.