Ikke glad for madrester
Danskerne er stort set enige, når maden skal af bordet om aftenen.
Opvasken skal skylles inden den kommer i opvaskemaskinen! Men der er
slet ikke grund til at skylle tallerkener, kopper og glas, inden de
stilles i opvaskemaskinen klar til at blive vasket. Almindeligt pulver
eller tabs skal nok få snavset af.
Omkring 85 procent af
danskerne bruger opvaskemiddel til opvaskemaskinen i form af tabs –
resten bruger pulver. Tabsene er en koncentreret form for pulver, og
moderne midler til opvaskemaskiner kan sagtens klare helt almindelige
snavs, skidt og rander på servicet.
Skrab gerne, skyl ikke
Du
bør kun skrabe din tallerken hen over skraldespanden, så kødrester, ben
og salatrester ikke kommer i opvaskemaskinen, hvor resterne sætter sig i
filteret.
Skyller du dine tallerkener under vandhanen, bruger
du uforholdsvis meget vand. En opvaskemaskine skyller selv før vasken
går i gang – og den håndholdte afskylning bruger op til syv gange så
meget vand som opvaskemaskinen.
En opvaskemaskine og det pulver
eller de tabs, du bruger, er samtidigt konstruerede til at få mest
muligt snavs af – og selv render efter rødvin og kaffe, går væk i en
helt almindelig opvask.
Opvasketabs og -pulver indeholder blandt andet:
- Enzymer: Enzymerne
virker især ved temperaturer op til typisk 55 grader. Enzymerne bryder
snavset ned til mindre partikler, så det nemmere vaskes af. - Protease:
virker på protein som for eksempel kød og æg, amylase virker mod
stivelse som kartofler, pasta og ris, og cellulase nedbryder stivelse
som for eksempel i salatbladet. - Iltbaserede blegemidler: Tidligere
brugtes klor til at blege pletter som rødvin og kaffe væk. I dag er
stort set alle tabs gået over til iltbaserede blegemidler, som virker
ved en lavere temperatur. Blegemidlet aktiveres af TAED.