sygdom

Senfølger: 7 gode råd til dig, der været igennem et kræftforløb

Smerter i kroppen, træthed, depression og angst er nogle af de senfølger, du kan opleve i forbindelse med kræft. Kræftcoach og fysioterapeut Gitte Haaning Matthiesen og udviklingskonsulent i Kræftens Bekæmpelse Malene Lindgaard Kloster giver råd til, hvordan du og dine pårørende kan håndtere senfølgerne.

Det kan være en hjælp at sætte ord på dine tanker og bekymringer i en dagbog eller logbog.

Kræftoverlevelse og senfølger i tal

2 ud af 3 overlever kræft, og 64 procent af mændene og 67 procent af kvinderne lever stadig 5 år efter, at de er blevet erklæret kræftfri.

I dag er der 300.000 kræftoverlevere i Danmark.

Over 50 procent af alle kræftpatienter oplever en eller flere senfølger efter kræft.

I en barometerundersøgelse fra 2019 svarede lidt under halvdelen af patienterne, at de slet ikke eller i mindre grad kender til tegn på senfølger, og 29 procent af de adspurgte ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever tegn på senfølger.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Typer af senfølger afhænger af kræft- og behandlingstype

Senfølger kan både være af psykisk og fysisk karakter, og de afhænger af den enkelte kræftform og -behandling. »Som kræftpatient vil du opleve, at der er senfølger, som du selv kan arbejde med, og andre, der kræver hjælp,« forklarer udviklingskonsulent i Kræftens Bekæmpelse Malene Lindgaard Kloster. Senfølgerne vil afhænge af det sygdomsforløb og den behandling, du har været igennem.

Giv dig selv lov til ikke at være glad

Efter endt kræftbehandling kan du sidde tilbage med tanken: »Det er overstået, og det gik godt – hvorfor er jeg så ikke glad?« Kræftcoach og fysioterapeut Gitte Haaning Matthiesen begrunder følelsen med, at perioden efter kræftbehandlingen også er en del af sygdomsforløbet, fordi det er her, man kan opleve senfølger og lever med frygten for tilbagefald.

»Mange føler sig alene med et stort ansvar for at holde øje med, om kræften vender tilbage. Det er en evig trussel,« forklarer Gitte Haaning Matthiesen.

Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig til, hvordan du kan håndtere f.eks. angst for tilbagefald og smerter.

Hvad er senfølger?

Senfølger er forandringer, der opstår i forbindelse med kræftsygdommen. De kan opstå i forbindelse med selve kræftsygdommen eller -behandlingen eller i måneder og år efter den afsluttede behandling. Senfølgerne omfatter både fysiske, psykiske og sociale forandringer som følge af kræftsygdommen eller behandlingen af denne.

Mange kræftoverlevere oplever smerter, træthed (fatigue), søvnproblemer, angst, depression, hukommelses- og koncentrationsbesvær og seksuelle problemer. Du kan læse mere om senfølger her.

Kilde: sst.dk og Kræftens Bekæmpelse

Anerkend, at dit liv er ændret efter kræftforløbet

»Du skal anerkende, at dit liv ikke bare bliver det samme, når kræftbehandlingen er slut,« siger Gitte Haaning Matthiesen.

Du skal forsøge at acceptere, at mange ting er forandret, og at det kan tage tid at finde ud af, hvem du er efter kræftsygdommen, og hvad der nu skal ske med dit liv. Gitte Haaning Matthiesen forklarer, at du skal arbejde med dine nye livsvilkår efter et kræftforløb og finde ud af, hvordan du kan blive sund og stærk igen – både fysisk og mentalt.

Som tidligere kræftpatient skal du bl.a. overveje dine begrænsninger og muligheder og tage stilling til, hvordan du vil have, dit liv skal være i fremtiden.

Sæt ord på dine tanker

Er du psykisk påvirket efter et kræftforløb, kan det være en stor hjælp at aflæsse dine tanker og bekymringer. Det kan du f.eks. gøre ved at skrive dagbog eller logbog. I dagbogen kan du skrive dine tanker, og logbogen kan du bruge til at skabe et mere systematisk overblik over svingninger og udvikling i dit humør.

Kræftens Bekæmpelse råder dig til at opsøge din læge med symptomer på depression, hvis du lider af nedtrykthed, nedsat selvtillid, tanker om skyld og død, søvnforstyrrelser, træthed eller selvbebrejdelser i længere end 14 dage ad gangen.

5 råd til dig som pårørende

- Vis din støtte til den tidligere kræftpatient. Du kan være en følelsesmæssig støtte, der skaber motivation, og du kan være en praktisk støtte ved at hjælpe med f.eks. indkøb, madlavning og rengøring.

- Anerkend, at fasen efter kræftbehandling kan være svær, og at den tidligere kræftpatient måske ikke kan de samme ting som før.

- Forventningsafstem med den tidlige kræftpatient, hvilken type og hvor meget hjælp du skal give som pårørende. Lav klare aftaler for kommunikation omkring jeres behov, så du ikke tager mere ansvar på dig, end du har ressourcer til.

- Tag hånd om dig selv først. Det er hårdt og krævende at være pårørende til en kræftpatient – også selvom vedkommende er erklæret kræftfri. Du skal dække dine egne behov og samle energi udefra fra aktiviteter, du godt kan lide, før du kan være en god støtte.

- Opsøg en psykolog eller pårørende-støttegrupper i Kræftens Bekæmpelses rådgivning.

Vær fysisk aktiv

Træthed er en af de mest almindelige senfølger i forbindelse med kræft, og du kan ikke sove dig fra den. Lider du af kræftrelateret træthed (fatigue), kan du øge din styrke og dit energiniveau ved at være fysisk aktiv. Dit energiniveau vil stige i takt med, at du bevæger dig mere. Den negative træthed, som kemoterapi kan medføre, vil blive erstattet af en positiv træthed, der styrker din evne til at slappe af samt giver bedre velbefindende og søvn. Diskuter eventuelt dine muligheder og begrænsninger for fysisk aktivitet med din læge.

Strukturer din søvn

Træthed behøver ikke at være kræftrelateret, men i stedet være en følge af søvnmangel. Du kan afhjælpe søvnmangel ved at føre en søvndagbog, så du kan sammenligne din søvn med en normal søvnrytme.

»Det handler om at komme tilbage til et normalt og hensigtsmæssigt søvnmønster,« siger Gitte Haaning Matthiesen.

Du kan med fordel slukke tv- og mobilskærm, når du skal sove, for at give din hjerne ro inden sengetid. Når det er mørkt, forstår kroppen, at den skal sove. Vågner du op om natten med tankemylder og har svært ved at falde i søvn, skal du stå op og give dig til at lave noget andet.

Planlæg din hverdag efter dit energiniveau

Gør brug af redskaber og rutiner til at strukturere din hverdag, så den bliver lettere. Du kan eksempelvis købe dagligvarer ind online og tilberede store måltider, som kan fryses ned til senere brug. Planlæg din hverdag, så aktiviteter og gøremål ligger på det tidspunkt af dagen, hvor du har mest energi. Du kan med fordel overvåge dit energiniveau, så du bliver bevidst om, på hvilket tidspunkt af dagen du har mest energi.

Brug dit netværk

Du kan bruge dit personlige netværk til at hente hjælp og støtte. Skab et overblik over, hvor du kan søge hjælp i dit netværk, og overvej, hvornår og hvor meget du vil involvere de enkelte personer i dit netværk. Dit netværk kan bestå af familie, venner og bekendte fra fritidsaktiviteter, sport, arbejde og uddannelse.