Rent snyd - ryd op på ingen tid
Stuen: Første skridt er at fjerne rodet fra borde og gulve. Ryddeligt virker rent, selvom det ikke er det. Hav altid et par tomme kurve parat til det rod, man har liggende. Og sørg for at kurven passer i reolen. Selvom rodekasser roder indeni, ser de ryddelige ud. Sørg for kun at bruge den ene side af sofapuderne til daglig. På den måde ser de nye ud – bare de bliver vendt.
Stuen: Husk at skifte de støvede lys ud med nogle nye. Stearin bliver også støvet, hvis man ikke dyrker romantik i stearinlysets skær på daglig basis. Træk gardinerne for - naturligvis fordi solen blænder. Så kan gæsterne ikke se, at vinduet ikke har været pudset i et par måneder. Og man glemmer selvfølgelig at trække fra igen, selvom solen er gået om bag en sky.
Stuen: Sofa, stole og tæpper bliver let nussede, særligt hvis man har hund eller kat. Hav altid fnugrullen parat til at køre over eller brug en gummihandske, du har gjort let våd, så hænger støvet eller hundehårene fast på den. Dryp et par dråber Ajax eller citronolie i hjørnerne. Du kan også væde nogle klude i vand med citronolie og lade dem tørre på radiatoren. Så dufter det rent og rart.
Stuen: Sæt altid lysestager eller pæne nipsting over de største pletter på dugen. Og hav et tæppe liggende. Når det bliver foldet pænt, kan det dække pletterne på sofaen. Læg aviser, ugeblade og magasiner i flotte kurve eller kasser. Alternativt kan du stable dem i pæne, lige bunker på en hylde eller under sofabordet.
Badeværelset: Saml al kosmetik, shampo og cremer i en kurv, og hav rodekurven bag lukkede skabsdøre. Er du i tidsnød og forskelligt kosmetik og vatrondeller ligger strøet ud over badeværelset, så hæld alt ned i karbadet eller brusenichen og træk forhænget for. Så må du bare håbe på, at gæsterne ikke er for nysgerrige. Tør gamle tandpastapletter af håndvasken med det gamle håndklæde og hæng et nyt op.
Badeværelset: Tænd stearinlys på badeværelset, og fortæl at pæren er sprunget, og du desværre ikke har en ekstra. Alting ser renere ud i stearinlysets skær. Der er ikke noget som hvide fliser, der gør tabte hår tydelige. Hvis du kun har 30 sekunder, er det et godt sted at vælge til støvsugningen.









