Sådan får du rene ruder uden striber

Drop myterne om, at avispapir, eddike og sprit gør dine vinduer blanke og uden striber. Genvejen til rene vinduer er langt mere simpel. Knofedt, koldt vand og opvaskemiddel er sammen med en hurtig hånd rigeligt til at få dine vinduer til at stråle.
Vinduespudsning

Mange går i panik over vinduespudsningen, fordi det er så svært at få vinduerne helt blanke og rene uden striber. Men fortvivl ej - Samvirke kender knebene.

Det skal du bruge til pudse vinduer:

  • En spand med rent, koldt vand med et skvat opvaskemiddel i.
  • En blød svamp.
  • En blød skraber af kvalitetsgummi, hårdt og uden hakker i gummiet.
  • Flere bløde, fnugfrie og forvaskede bomuldsklude.

Sådan pudser du:

  • Sæb vinduet ind med svampen og gnub på evt. pletter.
  • Hold skraberen klar og skrab altid lige efter indsæbning. Sæben må ikke side.
  • Før skraberen umiddelbart efter indsæbning fra øverste venstre hjørne mod øverste højre hjørne.
  • Lav et sving med håndleddet, så du kommer ind i hjørnet, men samtidig beholder skraberen i bevægelse og kan fortsætte skrabebevægelsen mod venstre.
  • Husk altid at skrabe vandret og altid med en tør skraber. Hold et jævnt og flydende skrabetempo, og skrab altid med et par centimeters overlap.
  • Tør efter med en knastør klud i kanterne.
  • Skift vaskevandet, så snart det er en anelse beskidt.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Pas på højder:

Sidder dine vinduer højt oppe, så pas på, når de skal pudses på ydersiden. Ofte kan du nå dem inde fra, men kan du ikke det, så overvej lige, om det er besværet og faren værd at stå og vakle på en stige.

Læs mere om