Redaktionen anbefaler






Læger og sygeplejesker skal rette sig efter din beslutning i dit livstestamente, hvis du er døende.
En blodprop, en svær sygdom eller en trafikulykke kan komme uventet. Hvis du har ønsker til, om du vil have livsforlængende behandling, kan du udfylde et livstestamente med dine ønsker.
Et livstestamente fortælle sundhedspersonalet på blandt andet sygehuse om dine ønsker til livsforlængende behandling, hvis du en dag ikke selv kan give besked. I livstestamentet kan du udtrykke, hvorvidt du vil have livsforlængende behandling i to situationer:
Når du udfylder et livstestamente, skriver du ikke under på, at du vil have fremskyndet døden aktivt. Du beder altså ikke om hjælp til at dø, selvom du eksempelvis er døende. Det er også forbudt at assistere andre med at dø i Danmark. I stedet giver du udtryk for dine ønsker. Hvis du er dødeligt syg, kan du frabede dig livsforlængende behandling.
Sundhedspersonalet skal tjekke om du har udfyldt et livstestamente, hvis du bliver indlagt eller behandlet for en dødelig sygdom. På samme måde skal de tjekke livstestamentet, hvis du er i en tilstand, hvor du ikke selv kan tage stilling til behandlingen.
Livstestamentet betyder, at dine ønsker skal opfyldes, hvis du er døende. Hvis der ikke er håb om bedring af din tilstand, men du ikke er døende, er dine ønsker i livstestamentet vejledende for læger og sygeplejersker.
Normalvis vil lægerne stands behandlingen, hvis du er døende og der ikke er udsigt til at helbrede dig. Det er kun, hvis lægerne alligevel vil fortsætte behandlingen, at de vil se efter i Livstestamenteregisteret.
Hvis du har ønsker til, hvordan du skal behandles, kan du registrere dine ønsker hos Livstestamenteregisteret. Følg links under artiklen – så kan du registrere dine ønsker enten i papirform eller elektronisk. At få sit livstestamente registreret koster 50 kroner i engangsudgift.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10