Lydbøgerne er et kæmpehit

Lydbøger er blevet billigere og kan købe i supermarkedet eller betales og downloades direkte fra nettet. Danskerne har for alvor taget lydbøgerne til sig.

Salget af lydbøger er steget mere end 100 procent fra 2009 til 2010

Lydbøgernes Top 5

  1. Journal 64 – krimi – Jussi Adler Olsen
  2. Den døende detektiv – krimi - Leif G W Persson
  3. Hobitten – roman – J. R. R. Tolkien
  4. Kvinden i buret – krimi – Jussi Adler Olsen
  5. Skrig under vand – krimi - Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg

Kilde: Saxo.dk

Tusindevis af lydbøger

Stemningen stiger. Politibetjenten afsøger den mørke gyde, hvorfra der er hørt skud. Jagten på morderen er snart slut. Forhåbentlig.

Du har høretelefonerne på, og en stemme i øret guider dig gennem drama, spænding og krimier. Lydbøger er blevet allemandseje, og de seneste år er salget af lydbøger nærmest fordoblet år for år.

I 2008 solgte danske boghandlere, kiosker og supermarkeder 112.000 lydbøger, året efter var tallet steget til 247.000. I 2010 hev danskerne 714.000 lydbøger med hjem – primært på CD’er, viser tal for bogsalget i Danmark som Forlæggerforeningen har opgjort.

Skønlitteraturen er populær

De skønlitterære bøger som krimier, romaner og digtsamlinger udgør den langt største del af salget af lydbøger. Mere end to ud af tre lydbøger, der langes over disken tilhører den skønlitterære kategori. Børne- og ungdomsbøgerne følger efter, mens der kun er købt 585 lærebøger på lydbog.

Se, hvad vi ellers skriver om: #bøger