Ingen cykellygter = mindre erstatning

GÆLDER STADIG??? Det kan svare sig at huske cykellygterne. Har du ingen lygter på, kan erstatningen blive mindre, hvis du bliver kørt ned.
Cykellygte

Forsikringsselskaberne foretager altid en konkret vurdering, hvis du kommer ud for en skade. Og har du ikke lygter på cyklen, når det er mørkt, risikerer du, at erstatningen sættes ned.

Lygter er din sikkerhed

»Det går nok! Jeg er jo alligevel nem at se, når jeg kører i byen.« En del cyklister glemmer lygterne, når det er mørkt, men selvom man cykler i byen, er det svært for bilisterne at se en ubelyst cyklist.



Fra midt på efteråret og til midt på foråret er der flere mørke timer end lyse, og konsulent i Forsikringsoplysningen Riccardo Pescatori Krogh råder til, at man som cyklist sørger for at tjekke om cykellygterne har batteri nok – og allerhelst sørger for, at cykellygterne er fastmonterede på cyklen.



»Lygter på cyklen handler først og fremmest om din sikkerhed, men det handler også om, at det kan betyde mindre i erstatning, hvis du får ødelagt din cykel og har kørt uden lygter.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

1 ud af 4 uden lys

Forskellige undersøgelser viser, at hver fjerde ulykke, hvor cyklister er involverede sker i mørket eller i tusmørke. Og får du ødelagt din cykel eller kommer til skade i mørket, risikerer du, at erstatningen bliver mindre, hvis du ikke har lyst på cyklen.



»Hvis en anden cyklist, bilist eller anden trafikant kører ind i dig og ødelægger din cykel, mens du kører uden lys, så kan du få nedsat erstatningen for cyklen, fordi du har udvist uagtsomhed ved at undlade cykellygterne,« forklarer Riccardo Krogh Pescatori.

Læs mere om