Hver 10. dansker har prøvet madklubber
Fælles pengekasse eller madudgiften på omgang
50 procent af madklubberne spiser på skift hos hinanden, lader madlavningen gå på skift blandt værterne og lader hver vært betale for maden
40 procent har en fælles pengekasse, pengene til maden hentes fra
Antallet af madklubber vil stige
Har du været til spaghettigudstjeneste, i italiensk madklub eller i et spisefællesskab mellem madklubber hører du til de 10 procent af befolkningen, der har erfaringer med en eller anden form for madklub.
Coop analyse har fundet frem til, at hver 10. af os jævnligt spiser sammen med andre i et formaliseret fællesskab som et kollegiemadklub eller en spiseklub for enlige. Det er et højt tal, og tallet vil stige, mener madsociolog Jon Fuglsang, som arbejder på professionshøjskolen Metropol.
Mennesker vil have fællesskaber
”Vi er tit på farten, det moderne liv er uforpligtende, og vi længes efter faste aftaler, rutiner og mødetidspunkter,” siger Jon Fuglsang. Han mener også, at madklubber giver os noget at være sammen om, på samme måde, som for eksempel gymnastikforeninger og andre foreninger gjorde tidligere. Foreningslivet er i dag krympet, mens madklubber er på vej frem.
Det stigende antal madklubber fortæller, at vi mennesker gerne vil have fællesskaber, vi kan komme i, uden at vi skal ud i anstrengende gæsteinvitationer og tre retter mad.
”Madklubber viser, at hverdagen får stigende betydning, og at al mad ikke længere absolut skal være gourmet,” siger Jon Fuglsang.