Hver 10. dansker har prøvet madklubber

Hver 10. dansker har erfaring med madklubber. ”Madklubber viser, at hverdagen får stigende betydning, og at al mad ikke længere absolut skal være gourmet," siger madsociolog Jon Fuglsang, der forventer at antallet af madklubber vil stige.
spisning

Foreningslivet går tilbage, mens madklublivet går frem, mener madsociolog Jon Fuglsang

Fælles pengekasse eller madudgiften på omgang

50 procent af madklubberne spiser på skift hos hinanden, lader madlavningen gå på skift blandt værterne og lader hver vært betale for maden

40 procent har en fælles pengekasse, pengene til maden hentes fra

Antallet af madklubber vil stige

Har du været til spaghettigudstjeneste, i italiensk madklub eller i et spisefællesskab mellem madklubber hører du til de 10 procent af befolkningen, der har erfaringer med en eller anden form for madklub.

Coop analyse har fundet frem til, at hver 10. af os jævnligt spiser sammen med andre i et formaliseret fællesskab som et kollegiemadklub eller en spiseklub for enlige. Det er et højt tal, og tallet vil stige, mener madsociolog Jon Fuglsang, som arbejder på professionshøjskolen Metropol.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Mennesker vil have fællesskaber

”Vi er tit på farten, det moderne liv er uforpligtende, og vi længes efter faste aftaler, rutiner og mødetidspunkter,” siger Jon Fuglsang. Han mener også, at madklubber giver os noget at være sammen om, på samme måde, som for eksempel gymnastikforeninger og andre foreninger gjorde tidligere. Foreningslivet er i dag krympet, mens madklubber er på vej frem.

Det stigende antal madklubber fortæller, at vi mennesker gerne vil have fællesskaber, vi kan komme i, uden at vi skal ud i anstrengende gæsteinvitationer og tre retter mad.  

”Madklubber viser, at hverdagen får stigende betydning, og at al mad ikke længere absolut skal være gourmet,”  siger Jon Fuglsang.

Læs mere om