Grønt råd: Elsk de guldsmykker, du allerede har

Guldsmedens had-kærligheds-forhold

Guld er eksklusivt, det er smukt, og det er uforgængeligt. Ikke så underligt, at det er et af de mest elskede materialer blandt både smykkebrugere og guldsmede. Alligevel er det med blandede følelser, at guldsmed og smykkekunstner Josephine Winther dyrker sin affektion for det dyre ædelmetal.

»Guld er jo det reneste materiale, og det er vidunderligt at arbejde med. Men samtidig kommer det fra en beskidt branche, så jeg har lidt et had-kærligheds-forhold til det,« siger Josephine Winther, der ved siden af sit arbejde som smykkekunstner underviser på Kolding Designskole.

Vi glemmer at tænke på smykkers bæredygtighed

På Kolding Designskole har de netop stort fokus på bæredygtighed inden for smykkedesign. Men samme fokus er ikke rigtigt slået igennem i den brede befolkning endnu, oplever Josephine Winther.

»Jeg tror ikke, at folk tænker så meget over bæredygtigheden i smykker. Godt nok kan man gå ind i en butik og læse på et smykke, at det er recycled, og det giver måske en følelse af, at det er godt nok. Men dybden i bæredygtighed er jo enorm, og selv jeg har svært ved at gennemskue producenternes påstande,« fortæller hun.

Guldminer udleder store mængder CO2 og kemikalier

Sandheden er desværre, at der ikke findes en type af guld, vi kan købe med god klimasamvittighed. Problemet er, at guldet udvindes i mængder og med metoder, der kræver enormt meget energi til blandt andet opvarmning og transport, og det energiforbrug udleder CO2. Så den der romantiske idé om, at guld bliver siet fra mudder i en flodbund, er desværre mest noget, man gjorde i gamle westernfilm og Djurs Sommerland.

»Størstedelen af det guld, vi udvinder på verdensplan, findes naturligt i bjergarten malm. Og det kræver meget energi og ofte også kemikalier at smelte guldet ud af malmen,« forklarer Morten Birkved, der er professor på Institut for Grøn Teknologi ved Syddansk Universitet.

Især kviksølvforurening er et problem ved mange guldminer, hvor både minearbejderne og de mennesker og dyr, der lever i nærheden af guldminer, risikerer at blive forgiftet.

Omsmeltede guldsmykker løser ikke problemet

Guldminernes problemer får smykkeproducenterne til at se sig om efter andre løsninger. Mange steder kan du for eksempel købe omsmeltet guld, altså guldsmykker fremstillet af genanvendt guld, så der ikke skal hives nyt guld op af minen. Men den slags smykker er Morten Birkved ikke meget for at kalde klimavenlige, for det flytter nemlig bare problemet.

»Halvdelen af guldet derude bruges til smykker, lidt over 30 procent til elektronik, og resten går til mønter og andre formål. Når man gemmer guldet i smykkerne, skal de andre industrier ud og finde nyt guld, så man flytter problemet fra forbrugeren til industrien.«

Fairtrade og Fairmined guld hjælper mennesker, men ikke klimaet

Et helt andet forsøg på at højne guldstandarden er forskellige certificeringsordninger, som stiller krav til guldets værdikæde. Altså at pengene blandt andet ender i de rigtige hænder, og arbejdsforholdene er i orden.

Den mest kendte certificering er Fairtrade, og et skridt højere oppe findes det, man kalder Fairmined guld, som kun en lille håndfuld danske smykkeproducenter har licens til. En særlig gren af Fairmined guld, som kaldes Fairmined Eco, stiller også en række miljøkrav, blandt andet at der ikke må bruges kviksølv til at udvinde guldet.

Guld, der lever op til disse standarder, er ifølge de 2 eksperter et bedre alternativ end det øvrige guld på markedet. Til gengæld stiller certificeringsordningerne ingen klimakrav, så på den front er vi lige vidt.

Smykker i perler, rav og plastik er langt mere klimavenlige

Derfor synes professor Morten Birkved i stedet, at vi skal tænke os om en ekstra gang, inden vi går ud og investerer i guldsmykker.

»Jeg siger ikke, man skal stoppe med at gå med smykker. Men man kan måske overveje, hvad de er lavet af,« siger Morten Birkved og nævner blandt andet ben, rav, perler, stål, træ og plastik som eksempler på langt mindre klimabelastende smykkematerialer.

»Alternativerne er selvfølgelig ikke så uforgængelige, som ædelmetallerne er. Men man får jo den samme funktion, altså udsmykning,« tilføjer professoren.

Kan vi undvære guld?

Smykker i andre materialer kan være mindst lige så smukke som guldsmykker, anerkender Josephine Winther, men hun tror ikke på, at guldet helt kan erstattes.

»Der findes umådelige mængder af gode smykker i andre materialer. Samtidig er vi bare også nogle meget konservative væsner, der helst vil have guld og diamanter på fingeren, når vi skal forloves,« siger smykkekunstneren om det dilemmafyldte metal.

Og selvom hun personligt hverken har et stort behov for at eje eller gå med guldsmykker, har de samtidig noget magisk over sig, som hun helst ikke ville leve i en verden uden:

»Hvis vi slet ikke tillod os at have guldsmykker og kun brugte guld i mikrochips, synes jeg, poesien ville forsvinde ud af verden.«

Det mest bæredygtige guldsmykke er et, der kan gå i arv

Men hvordan gør man så, hvis man ikke kan undvære guld, og samtidig gerne vil være en ansvarlig forbruger? Ifølge Josephine Winther skal vi lære at elske få, gode smykker i lang tid.

»Jeg synes, man skal gå efter et smykke, der på grund af sit gode håndværk og design er holdbart, og gør op med hele den her modetænkning, som især store virksomheder har, når de skifter deres kollektion ud 4 gange om året,« siger hun.

Det høje produktionstempo, som vi måske mest kender fra tøjindustrien, men som smykkeindustrien efterhånden har adopteret, udvander nemlig betydningen af det enkelte smykke, og den skal vi tage tilbage, mener Josephine Winther:

»Fortællingen er vigtig for smykker, da de som regel er givet i en anledning, af en bestemt person, eller et bestemt sted i verden. Vi skal huske at fortælle vores børn og børnebørn de historier, så det enkelte smykke får sin værdi tilbage.

Og vigtigst af alt burde vi måske lære at nøjes med lidt færre smykker.

»I virkeligheden er grådigheden den værste fjende i det her. Hvis vi alle sammen kunne nøjes med én guldring, ville vi jo ikke have et problem.«