Grib røret: Derfor skal du ringe til en ven under corona

Corona har fået os til at tale mere i telefon. Telefonopkaldet kan skabe nærvær på tværs af generationer og mindske følelsen af ensomhed hos dem, som ikke kan bevæge sig udenfor
Kvinde taler i telefon

Telefonopkaldet kan skabe nærhed og mindske ensomhed.

Flere griber røret og ringer

Coronarestriktionerne har begrænset de fysiske møder. Vi kan ikke besøge vores familie og venner eller se vores kolleger i samme omfang som normalt. I stedet griber vi røret og ringer. Ifølge en rapport fra Energistyrelsen har vi næsten talt en halv time mere i telefon om måneden i første halvår af 2020, end vi gjorde i første halvår af 2019.

Vi taler mere i telefon under corona

Vi talte næsten en halv time mere i telefon om måneden i første halvår af 2020, end vi gjorde i første halvår af 2019. I første halvår af 2019 talte vi i gennemsnit i telefon 176 minutter via mobilen og 197 minutter via fastnet om måneden. I samme periode 2020 talte vi i gennemsnit i telefon 204 minutter via mobil og 230 minutter via fastnet om måneden.

Kilde: Energistyrelsen.

Telefonopkaldet skaber nærvær

Når vi ringer, kommer vi i en vis forstand tættere på personen i den anden ende af opkaldet. Ifølge telefonforsker på Aalborg Universitet Mette Simonsen Abildgaard skaber telefonopkaldet nærvær. Det er nemmere at fornemme den person, vi taler med, end hvis vi f.eks. skriver en tekstbesked.

»Når vi ringer, får vi både modtagerens stemme, toneleje og baggrundslyde med. Det afslører meget om, hvad der sker i den anden ende,« siger Mette Simonsen Abildgaard.

Hun mener, at vi bliver bekræftet af den anden part i røret, når vi har en telefonsamtale. Når vi sætter tid af til hinanden i et telefonopkald, skaber vi en følelse af anerkendelse. Vi viser, at vi har en interesse for hinandens ve og vel.

 

Alle kan bruge en telefon

Telefonen er et godt redskab på tværs af generationer, fordi alle kan være med: »Alle har en telefon. Uanset hvornår du er født, så har du erfaring med at bruge en telefon,« siger Mette Simonsen Abildgaard.

Danskernes mobil og fastnet

95 procent af danskerne ejer en mobil, og 15 procent af danskerne ejer en fastnettelefon.

Kilde: dst.dk

Dybere emner på dagsordenen

Telefonopkaldet kan give anledning til, at vi bringer mere alvorlige emner på banen:

»Vi taler om tungere ting. Liv og død. Virksomheder eller børn, der mistrives. Corona har gjort det mere socialt acceptabelt at spørge indgående ind til, hvordan vi går og har det,« siger Mette Simonsen Abildgaard.

Hun påpeger også, at vi ikke kan censurere vores budskaber over telefonen. Når vi ringer, får vi altså et mere umiddelbart billede af modparten, fordi vi ikke kan redigere i vores svar i lige så høj grad, som hvis vi kommunikerer over tekst.

Vi er nysgerrige på hinanden

Ifølge Mette Simonsen Abildgaard har corona og genopdagelsen af telefonopkaldet haft en betydning for vores nysgerrighed på hinanden. Vores grundvilkår har ændret sig, fordi vi ikke kan bevæge os ud blandt hinanden, som vi plejer, og vi er i højere grad overladt til os selv.

»Telefonopkaldet er blevet mere populært, fordi vi har brug for at vide ting om hinanden. Corona har vist os, at der er gode grunde til at være nysgerrige og spørge ind til hinandens hverdag,« siger Mette Simonsen Abildgaard.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ikke store krav til en god telefonsamtale

Det kræver ikke det store at have en god samtale:

»De deltagende skal mærke en gensidig tilstedeværelse. Det er nok til en god samtale,« siger Mette Simonsen Abildgaard.

Det er specialkonsulent på seniorområdet i Røde Kors Hovedstaden Mette Svensson enig i. Hun var i maj 2020 med til at starte Røde Kors’ projekt Ringevenner, fordi efterspørgslen på at tale i telefon med en frivillig steg under corona. Ifølge Mette Svensson er opkaldet det vigtigste:

»Det vigtige er først og fremmest, at man overhovedet har en telefonsamtale. Dernæst kommer, at man er nærværende og lytter efter, hvad modtageren har brug for at tale om.«

Hvordan skaber jeg en god telefonsamtale?

  • Sæt tid af til at foretage telefonopkaldet.
  • Tænk, at samtalen skal bidrage til, at du og din samtalepartner udvikler en dybere relation.
  • Lyt efter din samtalepartners behov. Er der behov for at tale om vejret, en tv-serie eller dybere anliggender?
  • Husk detaljer fra dine tidligere telefonsamtaler med din samtalepartner og brug dem til at bygge videre på jeres telefonsamtaler fremover.
  • Giv noget af dig selv, så din samtalepartner føler sig mere tryg ved at dele ting om sig selv.

Kilde: Ringevenner, Røde Kors

Alle kan få en ringeven

Alle kan få en ringeven, men ifølge Mette Svensson er det oftest ældre borgere, der gør brug af tilbuddet. I nogle tilfælde er den frivillige ringeven borgerens forbindelse til verden udenfor: 

»Mange af dem, der får opkaldet, er mennesker, som ikke kommer uden for døren i øjeblikket. De mennesker får muligheden for at høre fra et andet menneske, som måske oplever hverdagen udenfor,« siger Mette Svensson.

Telefonopkaldet kan mindske ensomhed

Mette Svensson oplever, at Ringevenner har stor betydning, både for de frivillige og for borgerne, der modtager opkaldet. Ringevenner imødekommer vores behov for at være i kontakt med andre mennesker under corona:

»Vi kan mindske følelsen af ensomhed, hvis vi ringer. Vi har alle brug for at være i kontakt med andre mennesker, og i øjeblikket kan vi ikke gøre det fysisk. Telefonopkaldet giver os mulighed for at opleve, at der er et andet menneske, som tænker på en,« siger Mette Svensson.

Ifølge Mette Svensson fortsætter projektet Ringevenner efter corona.

Tilmeld dig som frivillig eller som modtager af telefonopkald hos Røde Kors eller Ældre Sagen.