Redaktionen anbefaler






Det er en myte fra dengang, man brugte nikkelbatterier, at batterier altid skulle lades helt op. Nikkelbatterier skulle altid bruges til der ikke var mere strøm og så lades helt for at sikre en lang levetid – men mobiltelefoners batteri er typisk et lithiumbatteri, hvor andre anbefalinger gælder.
Klatopladning kan sagtens fungere fint for batterier i dag. Faktisk er det typisk bedst for batteriet, hvis du holder det ladet mellem 20% og 80% af kapaciteten hele tiden. På den måde undgår du både underopladning og overopladning.
Slut kun telefonen til bilen, hvis du har en USB-port, der leverer en spænding på 5V. Brug ikke en oplader i cigarettænderen, som i mange biler har 12V strøm. For høj spænding kan ødelægge din telefon.
Batteriet på en telefon skal helst med en spænding, der passer til telefonen, og da bilen kun leverer ét output, risikerer du, at den spænding, der sendes til din telefon, når den er sluttet til bilens USB-stik, ikke er præcist den rigtige.
Hold derfor øje med telefonen: Mærk på telefonen. Bliver telefonen for varm, skal du afbryde opladningen. Telefonen har ikke godt af at blive meget varm, når den lader.
Lad aldrig din telefon løbe helt tør for strøm! Det er en myte, at batterier skal løbe tør, før du må lade dem op. Lad bare telefonen op, når du er i nærheden af en oplader – og det er bedst, hvis du kun lader op til 80% af batteriets kapacitet.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
1 ud af 2 danskere lader mobilen op om natten, og selvom mobiltelefoner og ladere generelt er sikre, så anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at du dropper natopladningen. Lader du, mens du sover, opdager du formentlig ikke, hvis opladeren kortslutter eller telefonen overopheder. Hvert år sker der flere kortslutninger i ladere, og har du laderen og telefonen liggende i din seng, risikerer du brand.
Det slider samtidig på batteriet, hvis du lader det helt op hver gang. Nogle mobiltelefoner vil selv slå ladefunktionen fra, når batteriet er opladet, mens andre vil forsøge at fortsætte opladningen med mellemrum.
Batteriet har bedst af en temperatur omkring stuetemperatur. Undgå at lægge telefonen i en solbeskinnet vindueskarm eller andre steder, hvor den er i direkte sollys. På samme måde bør du undgå at have mobilen i en yderlomme, når det er koldt udenfor. Høje og lave temperaturer – og store temperaturudsving – kan dræbe et batteri.
Ligesom du ikke skal lade mobilen ligge i solen, når den lader op, skal du heller ikke lade coveret sidde på telefonen, når den lader. Det er normalt, at en telefon bliver en smule varmere på grund af opladningen, men lader du coveret sidde, stiger temperaturen nemt til over 35 grader ved batteriet, og så begynder de fleste telefoner at lide – og det går ud over kapaciteten på batteriet.
Kilder: Komplett.no, Time Magazine
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10