Annoncørbetalt indhold fra Bornholmergrisen

Flæskesteg på 4 måder: airfryer, sousvide, grill og i ovnen

Flæskesteg hører traditionelt især vinteren til. Se hvordan du tilbereder en flæskesteg med sprød svær i en airfryer, i en sousvide, på grillen og i ovnen.

Griller du flæskestegen er der næsten garanti for sprøde svær!

Flæskesteg skal have sprød svær - og hvordan er det nu? Hvordan gør man, hvis man vil tilberede flæskestegen i en airfryer? Bornholmergrisen har lavet 4 opskrifter på, hvordan du laver den perfekte flæskesteg. 

I alle opskrifterne er udgangspunktet, at du laver mad til 4 perspner. 

1-1,3 kg flæskesteg, Bornholmergrisen

1-2 spsk. groft salt 

1 tsk. friskkværnet sort peber

Evt. 5 stk. laurbærblade

Forberedelse af flæskestegen:

  •   Rids sværen helt igennem, men pas på ikke at skære ned i kødet. 
  •   Gnid salt ned mellem alle ridserne i sværen.

Find opskrifter på bornholmergrisen.dk

Flæskesteg på grillen: 

Tilberedningstid: 90 min.

  • Start med at forberede grillen til indirekte varme. 
  • Når grillen er klar, placér flæskestegen på den kolde side af grillen, med sværen opad. Dette giver sværen tid til at blive sprød.
  • Luk grillens låg og lad flæskestegen grille i cirka 1-1,5 time, eller indtil centrumtemperaturen når 65-70 C.
  • Hvis sværen ikke er tilstrækkeligt sprød på dette tidspunkt, kan du flytte stegen over til den varme side af grillen i et par minutter, men hold øje med den for at undgå, at den brænder.
  • Når flæskestegen er færdig, lad den hvile i 10-15 minutter, før du skærer den i skiver.

Flæskesteg i airfryer

Tilberedningstid: 75 min.

  •   Hæld vand i bunden af airfryeren.
  •   Læg stegen i airfryer-kurven herover. 
  •   Steg flæskestegen i airfryeren i ca. 45 min. ved 180 C.
  •   Slut af med 5-10 min. ved 200 C, indtil stegen har en centrumtemperatur på omkring 65-70 C.
  •   Lad stegen hvile utildækket i ca. 15 min. og servér.

Flæskesteg i ovnen

Tilberedningstid: 90 min.

  • Hæld vand i en bradepande, så bunden er dækket.
  • Læg en rist oven på bradepanden og placér stegen på risten.
  • Sørg for, at stegen ligger helt vandret, ved at bruge sammenkrøllet stanniol eller et stykke kartoffel for en mere ensartet stegning af sværen.
  • Sæt bradepanden med stegen ind på den midterste rille i en kold ovn. 
  • Tænd ovnen på 200 C (varmluft) og steg i ovnen ca. 1-1½ time, indtil centrumtemperaturen er ca. 65 C.
  • Skru til sidst ovnen op på 250 C, indtil sværen er sprød.

Flæskesteg i sousvide

  • Kom flæskestegen i en vakuumpose, læg laurbærblade ned til stegen og vakuumer den.
  • Tilbered flæskestegen i sous viden i 4 timer ved 59 C.
  • Tag flæskestegen ud, tør den rigtigt godt af, så al væske forsvinder, især imellem sværene.
  • Drys med groft salt og tilbered i ovnen ved 
  • 230 C ca. 30 minutter eller indtil sværene er sprøde.
  • Lad stegen hvile lidt og skær den ud i skiver. 

Denne artikel er sponsoreret og lavet i samarbejde med Bornholmergrisen.