Er yoghurt eller A38 bedst for fordøjelsen?
Hvad er bedst for fordøjelsen:
Yoghurt eller A 38?
Eli Vangstrup
Svar fra Mia Kristensen
Både yoghurt og A38 er syrnede mælkeprodukter, som fremstilles ved tilsætning af mælkesyrebakterier til mælken. Der findes rigtig mange forskellige typer af mælkesyrebakterier, og det er blandt andet valget af mælkesyrebakterier, som i vid udstrækning afgør, hvilket surmælksprodukt man ender med i processen.
Ved fremstilling af A38 anvender man Lactobacillos acidophilus, som har probiotisk effekt. Det betyder, at de har gavnlig virkning på tarmen og er i stand til at overleve passagen gennem mavesækken. Denne type bakterier anvendes normalt ikke i fremstillingen af yoghurt.
Mia Kristensen underviser i kvalitet, ingredienser og køkkenfærdigheder på Københavns Professionshøjskole. Er uddannet inden for fødevarevidenskab på Københavns Universitet.