Sygdom

Det gælder om at have gode venner i tarmen: Tarmbakterierne er afgørende for vores helbred

Kemifabrikken i tarmen er afgørende for vores helbred. Sygdomme som diabetes, gigt, Alzheimers, fedme, skizofreni og depression kan alle ses i tarmens bakterier. Derfor gælder det om at fodre de gode bakterier.

Tarmbakterierne påvirker vores biologi og formentlig også vores risiko for at udvikle nogle af de sygdomme, vi genetisk set er disponeret for. Men forskningsfeltet er ungt, og der er stadig meget forskerne mangler svar på. 

Hver gang du spiser, inviterer du samtidig til et gigantisk middagsselskab, der holder til nede i din tarm. Omkring 50 billioner bakterier sætter sig her med til bords – klar til at kaste sig over den del af maden, som dit eget fordøjelsessystem ikke selv omsætter. Og i modsætning til almindeligt velopdragne middagsgæster, der venligt nikker og smiler, selvom maden ikke falder i deres smag, så er der kontant afregning fra tarmbakterierne, hvis du serverer tomme kalorier og næringsfattig kost. Nogle vælger at forlade selskabet, mens andre går mere destruktivt til værks og begynder at producere stoffer, der kan gøre dig både træt og uoplagt eller være direkte skadelige for dit helbred. Omvendt kan sunde kostvaner gøre tarmbakterierne til dine allerbedste venner – drive de værste ballademagere på flugt og lokke de mere venligtsindede gæster tilbage til middagsbordet. 

»Vores hypotese er, at når du spiser sundt, når du motionerer dagligt, har hyppig afføring og undlader at ryge og drikke store mængder alkohol på en gang, så producerer kemifabrikken i tarmen rigtig mange molekyler, som er med til at stabilisere dit helbred og holde sygdomme på afstand,« siger professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Sammen med internationale forskerkolleger stod han for godt 10 år siden bag afgørende gennembrud i kortlægningen af vores såkaldte tarmmikrobiota, der er den præcise videnskabelige betegnelse for de bakterier, svampe og vira, der holder til i vores tarme. Og selvom forskningsfeltet stadig er ungt, har betydningen af de logerende gæster inden i os opnået en enorm interesse.

Det viser sig nemlig, at der hos personer med f.eks. diabetes, gigt, Alzheimers, svær overvægt, autisme, skizofreni, depression og angst kan ses forandringer i fordelingen af tarmbakterier, som ikke ses hos raske.

Analyser af afføring viser, at der for stort set alle kendte folkesygdomme kan iagttages ændringer i tarmmikrobiotaen, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Bakterierne kan beskytte os

Alle mennesker er genetisk disponeret for en række sygdomme. Men har vi et sundt bakteriemiljø i tarmen, og spiser og lever vi i øvrigt sundt, så er tarmbakterierne med til at beskytte os mod vores genetiske sårbarheder. Det er i hvert fald forskernes hypotese.
Kilde: Oluf Borbye Pedersen

Depressive mus

De store spørgsmål, som forskerne nu jagter svar på, er, om sygdom skyldes uorden i tarmens mikrobiota, eller om det omvendt er sygdommen, der er årsag til afvigelserne hos patienten. Og endnu vigtigere: Er det muligt at forebygge eller kurere sygdomme ved at ændre i mikrobiotaen? Forsøg med rotter har blandt andet vist, at forsøgsdyrene begynder at udvise tydelig depressiv adfærd, hvis de får transplanteret afføring fra mennesker med svær depression. På samme måde får mus, der modtager afføring fra personer med Parkinsons, forstyrrelser i bevægelsesapparatet. I et tredje opsigtsvækkende studie fik en gruppe sterile mus overført afføring fra tvillinger, hvor den ene var normalvægtig og den anden havde udviklet fedme. De af musene, der fik afføring fra den normalvægtige tvilling, forblev normalvægtige, mens de mus, der fik afføring fra den overvægtige tvilling, blev overvægtige.

Oluf Borbye Pedersen og hans kolleger har desuden undersøgt personer med prædiabetes – det vil sige personer, der er genetisk disponeret for type 2-diabetes, men hvor sygdommen ikke er brudt ud. Når de analyserer personernes afføring, kan de se tegn på, at fordelingen af tarmbakterier allerede er ændret i samme retning som hos folk med type 2-diabetes.

»Mikrobiotaen påvirker vores biologi og formentlig også vores risiko for at udvikle nogle af de sygdomme, vi genetisk set er disponeret for, men i hvilken grad ved vi ikke endnu. De nærmere detaljer vil det tage mange år at udforske. Det samme gælder spørgsmålet, om vi f.eks. med kostomlægning kan manipulere vores tarmmikrobiota, så den hjælper os med at forebygge og behandle kroniske sygdomme,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Nøglen til evigt liv 

Trods de mange opsigtsvæk kende studier skal man være meget forsigtig med at tro, at nøglen til evigt liv ligger gemt i tarmen, og at vi i fremtiden kan forebygge og kurere alle sygdomme blot ved at ændre i tarmens mikrobiota. Det mener professor Tine Rask Licht, som er leder af Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed på DTU Fødevareinstituttet.

»Man kan sammenligne det lidt med tilbage i 80’erne og 90’erne, da man lykkedes med at kortlægge samtlige af menneskets gener. Dengang troede vi, at nu kunne vi finde ud af, hvilke gener der koder for hvad, og dermed finde måder at reparere alting på. Men der er stadig meget, vi ikke forstår,« siger hun.

Alligevel vurderer hun, at en øget forståelse af tarmbakterierne med al sandsynlighed vil få betydning i det etablerede behandlingssystem i fremtiden. Sammen med sine kolleger forsøger hun at få klarlagt, hvad bakterierne gør med den kost, vi spiser. Hvilke stoffer de producerer, og hvilke processer de sætter i gang i vores immun-, nerve- og hormonsystem.

Grøntsager lokker 

»Gennem vores valg af mad kan vi påvirke, om bakterierne producerer stoffer, som er gode eller dårlige for os, ligesom maden kan være med til at ændre på fordelingen af de forskellige bakterier, så der kommer flere eller færre af dem, der vil os det henholdsvis godt og ondt,« siger Tine Rask Licht. 

De gode og de onde bakterier

De gode

  • Danner vigtige vitaminer som folat, biotin, vitamin B12 og vitamin K. 
  • Regulerer dit stofskifte, kolesterol, blodsukker og fedtforbrænding.
  • Holder immunforsvaret i balance.
  • Optager pladsen og næringen fra de dårlige bakterier og holder dem nede ved at udskille et naturligt antibiotikum.
  • Bidrager til at vedligeholde en sund tarm­slimhinde, der forhindrer optag af skadelige stoffer til kroppen

De onde

  • Kan gøre dig syg med diarré, så du ikke optager vigtige vitaminer og mineraler.
  • Hiver ekstra energi ud af maden, så du tager på i vægt.
  • Øger måske risikoen for allergi og autoimmune sygdomme. 

Kilde: IForm

Hvis du vil aktivere de gavnlige processer i tarmens kemifabrik, skal du sørge for at spise mange grove grøntsager, vælge groft brød og generelt sørge for godt med fibre i kosten. Grove grøntsager indeholder nemlig komplekse kulhydrater, som dit eget fordøjelsessystem har svært ved at omsætte, og som derfor når hele vejen ned til tarmbakterierne. Når tarmbakterierne omdanner kulhydraterne, laver de blandt andet kortkædede fedtsyrer, som man ved, modvirker betændelsestilstande i kroppen og forebygger eksempelvis kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Kortkædede fedtsyrer er samtidig med til at opretholde en sund tarmvæg, der forhindrer skadelige stoffer i at trænge ud i blodet. 

Lever du omvendt af hvidt brød og sukker, er der ikke ret mange kulhydrater tilbage i maden, når den kommer ned til tarmbakterierne, fordi den type kost er meget let omsættelig for dine egne fordøjelsesenzymer. Det betyder, at bakterierne i stedet kaster sig over proteinerne, og det er ikke godt, forklarer Tine Rask Licht. Når bakterierne omsætter proteiner, producerer de nemlig stoffer, som er forbundet med en forhøjet risiko for en lang række sygdomme. Spiser du meget kød, som indeholder mange proteiner, er det derfor en god idé at sørge for også at få rigeligt med fibre.

Når du skal, så SKAL du!

Og nu, kære læser, skal der lyde en venlig opfordring til at tage dit Samvirke med ud på det lille hus, hvis du sidder og føler, at der er noget, du skal af med. Bakteriernes præference for kulhydrater er nemlig en af grundene til, at regelmæssige daglige toiletbesøg er rigtig godt for miljøet i din tarm, og at det er dumt at holde igen, når trangen melder sig.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Det, vi ikke taler om...

  • 44% af danskerne mellem 18 og 34 synes, at det er pinligt, hvis andre opdager, at de har haft afføring. 
  • 30% af de 18 til 34-årige laver kun stort hver anden dag eller sjældnere.
  • 51% af kvinderne og 33% af mændene har prøvet at holde sig så længe, at de fik ondt i maven.
  • 38% af de danske kvinder undgår det store toiletbesøg andre steder end derhjemme.

Kilde: YouGov for Samvirke

Blufærdigheden

»Mange bliver fanget af blufærdighed på arbejdet – og vil ikke efterlade et toilet, der stinker. Men man bør virkelig give det topprioritet at komme på toilettet, når man skal« 
- Professor Oluf Borbye Pedersen

Duften af skovbund

»Spiser du mange grøntsager og nøjes med lidt og magert kød som kylling og fisk, så vil stanken af rådden tang blive erstattet af duften af skovbund på en forårsdag, når du går på toilet«
- Professor Oluf Borbye Pedersen

»Det er virkelig en dårlig idé at holde sig. Det vil højst sandsynligt forlænge madens transittid, så bakterierne løber tør for de gode komplekse kulhydrater og i stedet begynder at nedbryde proteiner. Og så øger det i øvrigt risikoen for forstoppelse,« siger Tine Rask Licht. 

Transittiden er den tid, maden bruger på at passere gennem tyktarmen. Sammen med sine kolleger har Tine Rask Licht påvist, at mennesker med en lang transittid har flere af de skadelige stoffer i kroppen, der kommer, når bakterierne omsætter proteiner, end folk med et hurtigere flow. 

Afføring kan redde liv

Betydningen af en sund sammensætning af tarmbakterier ses måske mest direkte ved den alvorlige sygdom Clostridium difficile, der kan opstå i forbindelse med hospitalsindlæggelse og efter en antibiotikabehandling, der ødelægger bakteriemiljøet i tarmen. Det udnytter Clostridium difficile-bakterien med diarré og betændelse i tarmen til følge. I værste fald kan sygdommen være dødelig, men der findes en meget effektiv behandling: Afføring fra en rask donor, der føres ind i patientens tarm enten via endetarmsåbningen, med sonde gennem spiserøret eller i kapselform som almindelige piller. I 90 procent af tilfældene lykkes det på den måde at genetablere et stabilt tarmmiljø hos patienten og forebygge tilbagefald af sygdommen.

De positive erfaringer har givet anledning til at undersøge, om transplantation af afføring også kan kurere andre sygdomme, hvor der ses forandringer i tarmens mikrobiota, fortæller Andreas Munk Petersen. Han er klinisk forskningslektor og overlæge på Gastromedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, som er et af de steder i Danmark, hvor man udfører fækal mikrobiota-transplantation (FMT), der er den medicinske betegnelse for behandlingen.  

»Forskningen på området er eksploderet, og det er ved at blive testet på rigtig mange sygdomsgrupper. Jeg tror, at der for visse af sygdommene vil være et potentiale. Men jeg tror også, at man i andre tilfælde vil ende med at blive en lille smule skuffet.«

Ikke uden risiko 

Andreas Munk Petersen har selv været med til at teste FMT-behandlinger på patienter med irritabel tyktarm, uden at det dog havde nogen effekt på patienternes symptomer. Parkinsons, fedme, sclerose, blødende tyktarmsbetændelse, skizofreni, autisme og gigt er andre eksempler, hvor metoden er blevet afprøvet med svingende resultater.

En udfordring er, at selvom det i mange tilfælde lykkes at ændre på fordelingen af bakterier hos patienten og ofte opnå en bedring i sygdomstilstanden, så er ændringerne sjældent varige. Patienternes mikrobiota falder altså oftest tilbage til udgangspunktet. Kan man så ikke bare fortsætte behandlingen med afføring i pilleform resten af livet ligesom med andre typer medicin? Jo, i princippet, men det er ikke så ligetil, siger Andreas Munk Petersen.  

»Selvom vi screener donorerne, er det ikke uden risiko at indtage et helt bakteriesamfund fra en anden person. Der er mange ting i sådan en portion afføring, som vi ikke kender virkningen af, når mikroberne flytter ind hos en ny vært.«

FMT-behandlinger vil muligvis blive mere udbredte i fremtiden, men det kræver både tid og masser af forskning, siger Andreas Munk Petersen. Og kommer vi dertil, vil det formentlig kun blive i en overgangsperiode, vurderer han.   

Flere bakterier i pilleform

»Jeg håber, at vi finder nogle bedre måder at gøre det på i fremtiden. At vi lærer at dyrke de rette bakterier i laboratoriet, så vi helt undgår risikoen for at overføre potentielt farlige sygdomme,« siger overlægen.

Dyrkede bakterier på pilleform findes allerede i dag. Det hedder probiotika og består ofte af mælkesyrebakterier. Mange har f.eks. haft probiotika med på rejse for at undgå, at mødet med en fremmed madkultur og hygiejnestandard kommer til at betyde længere tid på toilettet end i liggestolen ved strandkanten. Det er dog i dag meget svært at dyrke langt de fleste af de bakteriearter, der bor i tarmen, og selvom probiotika måske kan stabilisere en rejsemave og muligvis forebygge diarré efter en antibiotikabehandling, findes der endnu ingen overbevisende studier, der viser, at midlerne på markedet er effektive i hverken forebyggelse eller behandling af kroniske sygdomme. 

Det kan nye dyrkningsmetoder og de kommende års forskning på området måske lave om på. Det er med andre ord muligt, at vi på et tidspunkt om mange år vil se næste generations probiotika blive brugt i kampen mod en række sygdomme, vurderer de forskere, Samvirke har talt med. 

De første leveår definerer miljøet i tarmen

De første år af vores liv er afgørende for både immunforsvaret og diversiteten og sammensætningen af bakterier i vores tarm, som ligger nogenlunde fast i 3-års alderen. Man kan altså til en vis grad være bedre eller dårligere stillet senere i livet. Vi kan dog påvirke tarmmikrobiotaen ganske meget gennem vores livsstil og den mad, vi spiser. Forsøg har vist, at der hos personer, som omlægger deres normale kost til vegetarisk mad, ses forandringer i fordelingen af bakterier efter blot 48 timer. Vender de tilbage til deres normale mad, ændrer bakteriesammensætningen sig også tilbage til udgangspunktet. 
 

Tag en afføringsprøve med 

Et andet sandsynligt scenarie er, at vi i fremtiden vil blive bedt om at tage en afføringsprøve med, når vi skal til lægen, siger Andreas Munk Petersen.      

»Jeg kan sagtens forestille mig, at analyser af afføring vil blive brugt til at stille mere præcise diagnoser, end vi er i stand til i dag. Man taler jo allerede nu om personlig medicin, hvor en genetisk profil og en profil af immunsystemet måske kan danne grundlag for, hvad den rigtige behandling er for dig.«

Ligeledes vil vi med stor sandsynlighed se skræddersyet kost blive brugt i det etablerede behandlingssystem i højere grad end i dag, vurderer professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.

»Hvis vi kunne lave nogle kostråd, der var målrettet til den enkelte, så ville vi være væsentlig bedre kørende. Der kan tarmbakterierne hjælpe os, fordi de i så høj grad er en markør for kosten,« siger hun og tilføjer, at man også skal inddrage andre markører – eksempelvis blodsukkerniveauet – i forhold til at ordinere den mest gavnlige diæt.

Følg din mavefornemmelse

Forestil dig til sidst, at de officielle kostråd om 20 år kommer i f.eks. 10 varianter, og at det blandt andet er mikrobiotaen i din tarm, der afgør, hvilken af de 10 vejledninger du bør overveje at følge. Det er ikke utænkeligt, spår professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet.

Foreløbig kan vi dog roligt holde os til de gældende kostråd, hvis vi vil være gode venner med tarmbakterierne, siger han. Og så i øvrigt bruge vores egen erfaring: Hvad gør det ved mig, hvis jeg spiser mere grønt, mindre kød og mindre mængder af dyrisk fedt? 

»Får jeg mere energi, giver det mig glæde, giver det mig en bedre koncentrationsevne, bliver jeg bedre til at strukturere mit liv og træffe nogle fornuftige valg? Det er formentlig indirekte udtryk for en sund bakteriesammensætning, som producerer en masse molekyler, der er gode for både krop og sind,« siger han. 

Læs mere om