Læs, hvad producenten skriver
Hvorvidt der findes all-in-one tabs på markedet, som ikke behøver ekstra salt og afspændingsmiddel, når vandet har en vis hårdhed, kan Christian Møller Sørensen ikke udtale sig om. Han anbefaler, at man læser, hvad producenten selv skriver på emballagen. På de testede og svanemærkede produkter fra Nopa er det tydeligt anført, at ekstra salt og afspændingsmiddel tilrådes ved hårdt vand.
Sådan finder du ud af, om dit vand er hårdt
Vandets hårdhed måles i enheden dH og inddeles i Danmark i følgende kategorier:
Blødt vand: 0-8 dH
Middelhårdt vand: 8-15 dH
Hårdt vand: Over 15 dH
Er du i tvivl om, hvilken hårdhed vandet har i dit område, kan du kontakte dit lokale vandværk. Du kan også finde et kort over vandets hårdhed i Danmark på hjemmesiden for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.