8 ting, du skal vide om feber

1) Hvornår har jeg feber?

Kroppens normale temperatur er 37,1 grader. Hvis temperaturen målt i endetarmen er over 38 grader, definerer man det som feber.

2) Tag temperaturen i endetarmen for den sikreste måling

Måler du din kropstemperatur andre steder end i endetarmen, skal du være opmærksom på, at målingen er lidt mere usikker, og at termometeret viser lidt for lavt:

• Mund: 0,3-0,6 for lavt (ikke egnet til mindre børn)
• Øre: 0,2-0,5 for lavt
• Armhule: Kræver op til 10 minutters måletid og er meget usikker. Kan derfor ikke anbefales

3) Derfor får vi feber

Feber skyldes som regel en infektion forårsaget af en virus eller bakterier. Klassiske eksempler er forkølelse, betændelse i f.eks. hals og bihule og maveinfektion. Ofte går feberen over igen i løbet af 1-3 dage, når kroppens immunforsvar har bekæmpet infektionen. Men i nogle tilfælde er det som bekendt nødvendigt med et besøg hos lægen og - hvis der er tale om en bakterieinfektion - muligvis behandling med antibiotika. Feber, som varer længe, kan også være resultat af sygdomme, der ikke skyldes infektion, såsom autoimmune sygdomme.

4) Immunforsvaret er mest effektivt ved 38-39 grader

Fodsoldaterne, som går til modangreb på indtrængende virus og bakterier, udgøres af hvide blodlegemer, antistoffer og celler, som har til formål at nedkæmpe uvelkomne mikroorganismer. De arbejder mest effektivt, når temperaturen i kroppen stiger til 38-39 grader. Moderat feber er derfor en nyttig reaktion, der gør, at immunforsvaret kan virke så effektivt som mulig.

5) Feber i sig selv er sjældent farlig – først ved 41 grader

Mens årsagen til feberen kan kræve, at du søger læge, og i nogle tilfælde være alvorlig, er det ikke i sig selv farligt, at kroppens temperatur stiger. Først hvis temperaturen nærmer sig 41 grader, begynder selve temperaturstigningen at være kritisk.

6) Febernedsættende medicin er o.k.

Der er ikke noget i vejen for at tage en mild smertestillende pille indeholdende paracetamol for at dæmpe din feber, hvis du vel at mærke husker at være opmærksom på, om den er gået i sig selv efter 1-3 dage, og/eller ved, hvad feberen kommer af. Tværtimod kan det give overskud til at spise og drikke og komme lidt ud af sengen, så du på den måde hjælper kroppen med at komme sig.

Børn må også gerne få mild febernedsættende medicin, hvis man kender årsagen til feberen, men det er vigtigt at følge anvisningen på pakken eller lægens anvisninger. Børn under 2 år må kun få smertestillende og febernedsættende medicin efter aftale med lægen, og man bør ikke at bruge medicinen ukritisk.  

Læs mere om medicin til børn på netdoktor.dk

7) Små børn får oftere feber

Feber hos små børn er helt normalt. Især i de første leveår, hvor immunforsvaret endnu ikke er udviklet og en lang række antistoffer mangler at blive dannet.

Samtidig er små børns temperaturregulering mere ustabil end voksnes, hvilket betyder, at et lille barn sagtens kan få feber af en sygdom, som ikke medfører feber hos en voksen. I nogle tilfælde kan selv høj aktivitet eller langvarig gråd give feberlignende symptomer. Ofte er feber hos små børn konsekvens af ufarlige virusinfektioner, der går over af sig selv. Men vær altid opmærksom på, om der er tale om en tilstand, der kræver behandling. Nogle af de mest almindelige eksempler på det er hals- og mellemørebetændelse, bronkitis og tarminfektioner.

8) Vores kropstemperatur ændrer sig i løbet af dagen

Vores temperatur varierer naturligt en smule i løbet af dagen, men stiger i reglen 0,5-1 grad, fra vi står op, til vi går i seng. Temperaturen er altså lavest om morgenen og højest om aftenen. Hen over natten falder den igen. 

Kilder: sundhed.dk, netdoktor.dk, apotek.dk, hvidovrehospital.dk, sydvestjysksygehus.dk, regionh.dk, rm.dk, samvirke.dk