6 ting du ikke vidste om snot
1. Snot er lavet af vand
Det er menneskets eget blod, der transporterer vand fra andre dele af kroppen til næsen. Vand er hovedbestanddelen i det gulliggrønne slim.
2. Snot og forkølelse er forbundet
Snot kommer ofte i forbindelse med en forkølelse. Det er en virus, der har sneget sig ind i slimhindecellerne i næsen og skaber en betændelsestilstand i næsens slimhinder.
3. Snottets farve afslører, hvor syg du er
Hvis du har blankt og farveløst snot tyder det på, at du ikke er så syg. Men er snottet gult eller grønt tyder det på, at du har en virus- eller bakterieinfektion.
4. Skuespilleren Scarlett Johansson har solgt sit snot
Efter en tv-udsendelsen, hvor hollywoodstjernen havde pudset sin næse i en serviet, donerede skuespilleren den brugte Kleenex med indhold til auktion på eBay. Hun solgte den signerede snotklat for lidt over 29.000 kr. til en anonym fan. Den pæne sjat gik til velgørende formål.
5. Nogle mener, det er sundt at spise snot
Der findes personer, der spiser snot, fordi de mener, det er sundt. Der er sågar en facebookgruppe for folk, der slikker ellevetallerne under næsen i sig.
Til deres forsvar skal siges, at nogle læger bakker op om det sundhedsmæssigt fornuftige i snotspisning. bl.a. den østrigske lungelæge Friedrich Bischinger, der argumenterer for, at folk, der spiser puds fra næsen får “et naturligt boost af deres immunsystem”.
(Immunforsvaret bliver styrket, fordi man indtager de bakterier, der er i snottet, som kan være med til at beskytte os mod senere bakterieangreb.)
6. Hvalsnot hjælper forskere
Snot indeholder interessante informationer om den snottede. Derfor har forskere længe forsøgt at indsamle hvalsnot for at kunne undersøge, hvilke bakterier der er i hvaler. For at få fat i snottet, bruger hvalforskerne små fjernstyrede helikoptere. Når den lille fjernstyrede helikopter er direkte over hvalen, samler den disen fra udåndingshullet, der sprøjtes op i petriskåle, der sidder på undersiden af helikopteren. I disen er der snot.