7 ting, du ikke vidste om julemaden

Brunede kartofler var engang kastanjer 

De brunede kartofler har ikke altid været fast inventar på julebordet. Traditionen med de sukkersøde kartofler stammer fra 1600-tallet, hvor velhavende familier serverede brunede kastanjer til juleaften. De spiselige kastanjer var en dyr spise, og derfor blev de erstattet med kartofler, og den sukkersøde tradition har holdt ved. 

Anthocyanin gør rødkål lilla 

Siden anden halvdel af 1800-tallet har rødkål været en fast ledsager til and og flæskesteg på middagsbordet til jul. Kålen fås både på glas og spand, og skal den laves fra bunden, er der typisk eddike, salt og sukker i opskriften. Kålens karakteristiske farve kommer fra naturlige plantepigmenter, der kaldes anthocyaniner. Stoffet findes også i frugt og grøntsager som bl.a. brombær, solbær, kirsebær, aubergine og lilla gulerødder. 

Risalamanden hørte det ’bedre’ borgerskab til  

Efter and, sovs og kartofler kommer typisk risalamande. De fleste vil nok mene, at den cremede risdessert hører til en klassisk julemiddag, men da risalamanden blev introduceret i Danmark i 1800-tallet, blev desserten kun serveret for det ’bedre’ borgerskab. I de almindelige husholdninger blev der serveret julegrød til at tage den værste sult, inden kødet blev sat på bordet. Det var først i forbindelse med industrialiseringen, at almindelige husholdninger fik råd til at erstatte julegrøden med en såkaldt efterret i form af risalamanden. 

Kær gløgg har mange navne

Når vi nærmer os december, bliver gløgg ofte serveret til julearrangementer, og den krydrede drik kan både købes på cafeer, restauranter og på karton eller flaske i supermarkedet. Gløgg stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, hvor man serverede søde og krydrede vine. Franskmændene opvarmede cognac og tilføjede sukker, og senere blev cognacen erstatter af vin, så drikken ligner gløggen, som vi kender den i dag. I Frankrig bliver gløgg kaldt vin chaud (varm vin), i Tyskland går den under navnet glühwein, og på engelsk kaldes den mulled wine. 

Æbleskiver i bogstavelig forstand 

Æbleskiver kender vi som runde dejstykker, der er stegt på en æbleskivepande eller taget op fra frost og varmet i ovnen for at blive serveret med flormelis og syltetøj. Den første opskrift på æbleskiver, som vi kender dem i dag, stammer fra midten af 1800-tallet, men de ældste typer af æbleskiver er helt tilbage fra 1700-tallet. Dengang udhulede man et æble, skar det i tynde skiver og dyppede i pandekagedej. Æbleskiven blev stegt i fedt, hvorefter den skulle ligge i marinade af vin, krydderier og citronsaft. De fleste ved nok, hvad en æbleskive er, men befinder du dig i Sønderjylland, kan du støde på navnene ”Kukker”, ”Efelkach” eller ”Pomler”. På Lolland og Falster bliver den kaldt en ”Nonner”, på Møn en ”Fednummer” og på Samsø ”Bublipan”.   

Stegen kom fra bageren 

I dag spiser de fleste and til deres sovs og kartofler juleaften, men tidligere fyldte gåsen på de fleste middagsborde, mens anden blev kaldt ’fattigmandsgåsen’. I Peter Fabers julesalme Sikken voldsom trængsel og alarm er verselinjen ’gåsestegen er til bageren sendt’, og det er der en særlig grund til. Det store fjerkræ var nemlig for stort til at være i en almindelig ovn, og derfor kunne man aflevere sin gås hos byens bager og hente den stegte gås senere på dagen.

Kilder: Coop.dk og beauvais.dk, Kålbazaren.dk, Madensverden.dk, Lex.dk, wineandbarrels.dk